Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OGNDALEN HERRED.
463
i 1871, men kun den ene, over 4 m. høi over jorden og
temmelig smal, stod opreist; den anden, 3.5 m. høi og meget bred
og tyk, vel tilhuggen med regelmæssige sider og oventil formet
som en husgavl, var da nedfalden, men blev atter opreist og
staar nu vel 2.5 m. høi over jorden; den tredje, der fremdeles
stod paa held, blev rettet.
Paa grund af gravpladsens størrelse har der dannet sig det
samme sagn, som findes i saa mange bygder i lignende tilfælde,
at der her har staaet et stort slag. Gravhauge har der været
paa Heistad, og paa Hystad sees ogsaa flere hauge, som er
nogenlunde bevaret.
Hauge har der videre været paa Oppem, paa Vaadal, paa
Gjermstad, paa Ystgaard, paa Melgaard, paa Xordgaard, paa Lein,
paa Østeraas, paa Lønnem, paa Solberg, paa Aalberg, paa Tønne og
paa Tuv (præstegaarden).
Paa Lien var i 1774 tæt vestenfor husene en svær haug af
sten, østenfor husene 7—8 runde hauge, længere øst i udmarken
en kreds med en stor flad, firkantet sten i midten og 6 andre i
lige afstand i omkredsen; fra denne gik en ophøiet, 5 m. bred
vei forbi en mindre haug hen til en stor rund stenhaug paa
Jørem med 3 kuldkastede stene ved foden.
Nær gaarden og veien ved Lønnem har staaet 3 bautastene,
hvoraf 2 endnu saaes i 1871, men nedfaldne; senere er de blevne
bortførte.
En stor haug var der söndenfor gaarden Lønnem nede ved
Borgenfjorden. Omkring Mære fandt Klüwer spor efter mange
gravhauge.
Paa Todnes ved Beitstadfjorden er mange hauge fra
bronce-alderen, som før omtalt.
Mære hovedkirke i Sparbu præstegjeld er en rundbuet
romansk graastenskirke med hjørner og indfatninger af klæber
fra det 12te aarhundrede. Store forandringer er foregaaet med
den siden reformationen. Oprindelig har den havt taarn i
vestenden, men støpul omtales som nedfaldt 1277; den skulde da
gjenopføres. Af det oprindelige aabne spærreloft er kun endel
udskaarne bjelkehoveder levnede. Den har 600 siddepladse.
Mærina kirkja var det middelalderske navn, og den var viet
til Margareta efter Dipl. Norv. II, 33 og III, 14, 34. Kirken nævnes
tidligst 1299; den var ogsaa fylkeskirke.
Over alterpladens relikviegjemme laa en marmorplade med
følgende af Arendt læste indskrift: III kalendarum Februarii
decliatio hujus ecclesiæ in honorem sanctæ Mariæ et sandi Qvintini
martyris et sandi Huberti martyris qvorum reliqviæ hic habentur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
