Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OGNDALEN HERRED.
467
Ogndalen herred.
Ogndalen herred (426.01 km.2, i 1891 1 277 indbyggere, i 1900
1216 indbyggere) udgjør Ogndalen sogn med Bodom kapel af Sparbu
præstegjeld.
Herredet udgjør en del af Sparbu lensmandsdistrikt og thinglag.
Herredet, ligesom sognet, kaldtes tidligere Skei efter gaarden
Skei, SkeiÖ, men ved resi. af 13de januar 1901 blev
herreds-navnet forandret til Ogndalen. Dette havde tidligere været et
almindeligt bygdenavn, dannet af elvens navn Ogn, oprindelig
Ognardalr. Ogn forekommer ogsaa som elvenavn i Snorres Edda.
O. Rygh ligesota Fritzner henfører dette elvenavn til ogn, skræk,
rædsel, og antager, at dets oprindelige mening har været «den
skrækindjagende, den truende».
Ogndalen hovedkirke ligger i Ogndalen herreds vestlige
del under nordlig bredde 64° l’ 12" og længde øst for Kristiania
observatorium 0 54’ 58".
Ogndalen herreds største udstrækning fra nord til syd
er 16.4 km. og fra øst til vest 45.4 km.
Herredet omgives af Egge, Stod, Snaasen, Værdalen og Sparbu
herreder.
Af Ogndalen herreds areal, 426.0 km.2, er 425.7 km.2
fastland.
Der er 45 smaaøer i forskjellige vande, tilsammen 0.3 km.2
Ogndalen herred grændser paa et kort stykke, 0.7 km., til
Stenkjærfjorden; det deles ved Ognas, Lauvas, Mokkaelvens og
Roktas dalfører.
Ognas dal, Ogndalen, begynder ved Byelven som en temmelig
bred dal, begrændset paa sydsiden af Offenaasen og paa nordsiden
af Gjeilvoldaas. Dalen gaar østlig og udvider sig, idet dalbunden
for en stor del optages af myrlænde; den bliver igjen trangere
som et skar ved gaarden Kolaas og Støen mellem
Løvaas-kammen paa sydsiden og Vaattaberg paa nordsiden, derpaa bliver
den igjen bredere til gaarden Tolstad. Paa denne strækning er
den indtil 3 km. bred og har store, flade myrer.
Fra Tolstad, hvor dalen bliver smalere, bøier den sydøstlig
til gaarden Skillegrind og gaar saa nordøst til gaarden Rokten.
Her deler den sig, idet den ene sidedal, Roktdalen, fortsætter nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
