Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Brandseggmyren øst for gaarden Brandsegg er 1.5 km. lang fra
syd til nord og 1 km. bred i den sydlige del, smalere
nordover, og Kvitmyren er omtrent 1 km. lang og bred, nordøst for
Fossem.
Tangeraasmyren kort østligere er noget mindre.
Finstadmyren, omtrent 1.5 km. i firkant, ligger syd for
Finstadgaardene og gaar i syd helt ned til Ogna; paa sydsiden
af denne elv ligger en mindre myr.
Øst for Møtla er en myr, som er henimod 2 km. lang, helt
ned mod pladsene Lilleenget ved Ogna.
Skillegrindsmyren strækker sig fra Ognas og Faanettas
sammenløb sydover 1.6 km. langs Faanetta og derefter østover til
Sørrokta, hvor den er indtil 2.2 km. bred.
Alle disse myrer ligger i Ogndalen. I Roktdalen ligger sydøst
for Storroktdal sæter en myr, som er 1.8 km. lang; nordøst for
denne sæter begynder den myr, som fortsætter op igjennem dalen
indtil forbi Medjaa sæter.
Andre myrer er myren om Stortjernene, Stormyren ved
Mokka-vatns sydøstside, myren paa Høensletkollen ved dette vands
nordside, samt Sjumilsmyren, der strækker sig paa Saaseggsletaasens
nordskraaning fra Lauva og til Høghaug. Den er 4 km. lang
og omkring 3 km. bred i den østlige del, men kun noget over
0.5 km. vestover.
Myrerne i Ogndalen herred er i regelen temmelig bløde; kun
i rigtig tørre somre kan endel af dem, om end vanskelig, befares
med lette læs.
Mange af disse myrer synes uskikkede til opdyrkning.
I Ogndalen angiver jordkomiteen større mosemyrer.
Efter jordbrugstællingen i 1907 var der 39 876 maal myr,
hvoraf 33 maal er skikket til brændtorv og 6 434 maal skikket
til torvstrø.
Større torvdrift foregaar ikke.
Bergværksdrift. I Ogndalen herred har før været drevet
gruber og skjærp under Gaulstad og Mok kobberværker, der gik
i kort tid. Endel gruber og skjærp har været drevne, dels
paa nyrer af kobberkis og dels paa svovlkis i lag af nogen
mægtighed.
I Vetringshalla findes et lag af svovlkis, hvorpaa har været
skjærpet først for Mok og siden for Gaulstad værk, uden at man
har fundet spor til kobberkis.
Gaulstad værk optoges 1770 af daværende kjøbmand i
Trondhjem, raadmand Bernhard Archdahl og dreves af et
participant-skab, der opførte en smeltehytte paa gaarden Skillegrind, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
