Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEITSTADEN’ HERHED.
523
og temmelig tæt bebyggede bakker. Udenfor den dyrkede mark
og myrerne er her som- regel skog.
Strækningen nordfor Holden og den fra S tu v a agen
til Søndre Rensjø gaaende dal, vest for Furudalen, grændser mod
vest til Aa herred og mod nord til Namdalseidet herred. Her
er mest golde fjelde.
Sydlig paa Aa grændse ligger Rensjøheia, 598 m., og længer
mod nordøst ligger Tørrisheia, 598 m., med temmelig bråt
skraa-ning mod Holdens nordvestbred. Nord for Tørrisheia paa grændsen
mod Aa herred ligger Finvoldheia, 676 m., med trigonometrisk
varde; mod nord og nordøst ligger endel runde, bare, tildels
med ur bedækkede toppe over mod Storelven og Furudalen.
Strækningen nord for Bratreitelvens dal og Holden
og øst for Furudalen grændser mod nord til Namdalseidet herred
og naar i øst til Beitstadsundet og Namdalseidet. Fra eidet gaar
ved sydenden af myren nord for Holt Færgenelvens dal sj^dvestlig,
først langsomt stigende mellem bakkeskraaninger og derpaa mellem
bratte, skogbevoksede fjeldsider til Langvatn; herfra fortsætter
et 390 m. høit skar over i Furudalen. Syd for denne dal er en
høideryg fra vest mod øst med temmelig jevnt fald til alle sider.
Toppe her er:
Olheia, 632 m., Svartvasheia, Nonsheia, 564 m., og østligst
Kvitberget, 309 m. høit. Olheia er i syd ned mod Olheisæter
meget steil. En stor del af denne fjeldstrækning er uden skog;
grændsen for skogen ligger her i omtrent 350 m.s høide. Nord
for Færgenelvens dal er fjeldet mere forrevet end sydligere; de
største høider er i den sydvestlige del.
Nogle toppe og aasrygge ligger her, skilte ved skar, med
enkelte smaatjern og myrer, som Esplingheia, 625 m., og Alhusen,
517 m. Esplingheias sydskraaning er bråt.
Ogsaa en stor del af denne strækning er uden skog.
Strækningen øst for Beitstadsundet og den søndre
del af Namdalseidet deles af Moldelvens dal—Dalsbggden. Fra
Hjellebotns østlige del gaar denne svagt stigende med en omtrent
1 km. bred bund nordøstlig; øst for gaarden Jønnem gaar dalen
over i Kvam herred. Det er en vakker dal, som mod syd har en
skogbeklædt fjeldside, paa nordsiden er jevne, tæt bebyggede
bakker, og nærmest elven er der fladt.
Strækningen syd for Moldelven er i det hele temmelig lav,
og der er dyrkede, nogenlunde tæt bebyggede strøg langs
Beitstad-fjorden og østover mod Lømsen.
Der er endel aaser, saaledes Berdalsaasen, 240 m., der mod
vest gaar over i Vardeaasen, som er omtrent lige høi. Disse
aaser falder temmelig bråt mod Beitstadfjorden; et stykke fra
stranden er der bakker. Langs Beitstadsundet er en hel del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
