- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
542

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

542

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

nede gaardnavne. Dette navn maa her have tilhørt afløbet fra
Landsemvatn, som falder ud i den vik af Hjellebotn, ved hvilken
gaarden ligger.

Landsem, gammelt navn Landsefni, emne til land, d. e. til gaard.

Gjeilen, bestemt flertal af geil, her vel af forstaa om en kløft,
passage mellem høider.

Tveraas betyder en aas, som stikker frem tvert over et
dalføre og lukker for det.

Stjernen, gammelt navn vel Stjarna, stjerne, saa kaldet efter
sin høie beliggenhed. Samme navn bruges om en husmandsplads
under Sand i Værdalen, der ligger øverst paa en høi aas.

Malmmarkaunet, gammelt navn Meöalmçrk, d. e. den mellemste
gaard Mçrk, medens den følgende gaard Ystmark og det
forsvundne Sødermçrck er to andre parter af den gamle gaard. Til
adskillelse fra Mork i Aas sogn har denne gaard i de to ældste
jordebøger tillægget i Trekyle.

Ystmark, gammelt navn Yzta Mçrk, den yderste gaard Mçrk.
Gaarden ligger længere op fra fjorden end den foregaaende gaard.
Men her bruger man vel ligesom i Verrafjorden «ud» og «ind»
i forhold til hovedfjordens (Trondhjemsfjordens) retning, saaledes
at det vestligste bliver det yderste.

Eennemo. Det er muligt, at Bratreitelven, ved hvilken
gaarden ligger, kan have havt elvenavnet Renna, og at gaarden
kan have navn efter den.

Foliefoss ålmenning kommer af elvenavnet Folda. Elven gaar
oppe i fjeldet paa et længere stykke paa grændsen af Beitstaden
og Verran.

Selen. Samme navn bruges ogsaa om det store fjeldvand,
ved hvilket gaarden ligger, og tilhører utvivlsomt egentlig dette.
Det er vel at aflede af sil, stilleflydende strækning i elv eller
bæk, og maa staa i forbindelse med adjektivet sel, stille, sagte
rindende. Det kan mærkes, at den strøm, som forbinder dette
vand med et ovenfor liggende, efter kartet heder Luna, hvilket
navn ogsaa hentyder til sagte strøm.

Kruven er vel en sideform af kru, fold, omgjærdet plads for
kreaturer.

Sildren er vel egentlig et elvenavn, som staar i forbindelse
med folkesprogets sildra, risle, rinde sagte. Den forbi gaarden
rindende bæk gaar for en stor del gjennem myrland, som det
synes, med lidet fald.

Elden, gammelt navn Elda, vistnok et elvenavn. Denne
gaard kaldes til adskillelse fra den anden Bartneselden, maaske
fordi den engang har hørt til det gamle Bartnes sogn.

Vanebu, gammelt navn Vanabü. 1ste led synes at maatte
være vanr, sædvanlig. Betydningen bliver da: det sædvanlige bosted.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0552.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free