Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NAMDALSEIDET HERRED.
551
Paa vestsiden af Storsletheias toppe strækker sig i en mod
A-est vendende bue en fortløbende vold af grus og smaasten,
regelmæssig dannet, med en kronbredde af 6—12 skridt og omtrent
samme høide, samt skraaningen af noget mere end 1:1.
Strækningen øst for Namdalseidet er gjennemskaaret
af en dal, som begynder ved Bjørgangaardene, gaar først
nordøstlig til gaarden Lingen, saa et kort stykke sydøst til
Skatland-gaardene, saa igjen i nordøst og paa Høifættaasens vestside ind i
Klingen herred.
Dalen stiger svagt, gjennemstrømmes af Østerelven og
indeholder en hel del dyrket land og ikke saa faa gaarde.
Fjelde syd for Østerelven er: Vettaheia, 394 m.,
Vollavas-bergene, 377 m., Honburufjeld, 400 m. høit, der grændser til
Hon-buruvatn og nordover strækker sig over Langfjeldkollen, 400 m. høi,
og Vestre Dalt jernaksel, 400 m. høi.
I nordvest med bråt side til Namdalseidet ligger Hundset-hesten,
Older litinden, 330 m., og Mofjeld, 372 m. høit. Olderlitinden
har ikke plads for mere end én mand paa toppen. Skogen naar
her op paa fjeldenes toppe.
Nord for Østerelven er endel, dog ikke meget høie toppe,
som jReinfjeld, 542 m., paa Klingen grændse, Groftdalsfjeld, 500 m.,
Bursklumpen, 420 m., og Storheia, 467 m. høi, og i den nordlige
del langs Lyngenfjord: Dalevikheia, 213 m., Storevikheia, 256 m.,
og Grytefjeld.
Egnen langs Aargaardselven har adskilligt dyrket, men
myrlændt jordsmon; strandsiden langs Lyngenfjord er for det meste
fjeld.
Namdalseidet er sydligst 2 km. bredt og har meget myr.
Ved gaarden Grøtmo udvider eidet sig til omtrent den
dobbeltebredde omkring gaardene Kolstad, Hølstad og Helbostad. Eidet
har her sin største høide, omkring 80 m. o. h., derefter falder
det jevnt nordover, aftager i bredde; fra Aargaard er det smalt,
kun omkring 0.5 km., og dets bund optages for største delen af
Aargaardselven. Dyrkede strøg og myrer er der paa eidet, men
ellers er der tæt bevokset med granskog med høie fjelde paa
siderne.
Geologi. Namdalseidet herred bestaar for den allerstørste
del af gneis med granit. I herredets østlige del er der ogsaa
noget skifer med kalksten, saaledes ved pladsen Bergehaugen og
Leiraasbrenna, ogsaa ved Hølstad optræder kalksten. Serpentin
forekommer ved Holvasli. Over selve Namdalseidet er der store
myrer, ofte med underlag af ler, og ler har adskillig udbredelse
i herredets lavere dele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
