- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
564

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

564

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

I Namdalseidet herred er der gravhauge paa Buvarp, mellem
Kalnes og Buvarp, ved Brørs, paa Bjørgan og Tinglem, ved
Holstad og Vengstad, paa Grøtmo og Elden.

Paa Elden saa Schøning i 1774 en liden spids sten, som han
antog for et stykke af en bautasten, og ikke langt derfra en
allerede dengang næsten udgraven rund haug. Nordenfor
gaarden og den senere nedrevne kirke saaes en stor sten og
vestenfor denne en kreds, 14 skridt i tvermaal, som oprindelig havde
været omsat med 8 stene, hvoraf flere da var borttagne, og
endnu længere mod vest en stor rund haug.

Ved Brørs var der paa en bakkekant nordenfor gaarden flere
aflange hauge af sten, som synes at maatte være gravhauge.

Ved Hølstad og Vengstad var der i 1774 etpar hauge i
udmarken, og ved Hanemo nordenfor gaarden i udmarken 7—8
runde hauge paa begge sider af veien.

Namdalseidet (tidligere Aas) kirke er opført paa
gaarden Aas i 1858 i henhold til kgl. resolutioner af 30te
december 1853 og 25de august 1856; den er en langkirke af tømmer
med 450 siddepladse. Den gamle kirke stod paa gaarden Elden
og nedtoges, da den nye var taget i brug.

Kirken paa Aas ligger et godt stykke længere mod nord end
den gamle kirke.

Den kaldtes i middelalderen antagelig Eldu kirkja. I
reformatsen kaldes den Eids kirke efter Namdalseidet. Den brændte
noget før 1700, hvorefter ny kirke af træ byggedes paa Elden.
Schøning saa ved søndre side af kirken en alterplade af marmor
med relikviegjemme; pladen havde fra 1650 ligget som gravsten
paa kirkegaarden.

Aas sogn hørte indtil midten af 18de aarhundrede til
Namdalen fogderi, men dog i geistlig henseende til Beitstaden
præstegjeld.

Hovedveien fra Stenkjær til Namsos fører over
Namdalseidet i retning fra syd til nord. Veien kommer fra Beitstaden
ind i Namdalseidet herred ved gaarden Søraunet og gaar til bunden
af Lyngenfjord, hvis østre side den følger, indtil den gaar ind i
Klingen herred.

Vei gaar fra Altin til Aasnes glasværk paa Lyngenfjordens
vestside.

Vei fra hovedveien i Berrefjeldet fører over Nybroen ved
Østerelven til gaarden Kaidal.

Veien fra hovedveien ved Jamtsve over Helbostad til Dorraas,
Skatland og Dorraasbrenna, den saakaldte fjeldbygd, kan kjøres
med kjærre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0574.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free