- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
598

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

598

’ NORDRE TRONDHJEMS AMT.

Snaasenvatn og dalene ned til dette samt dale, som
kommer ind fra naboherrederne, deler Snaasen herred. Disse dale er
Jørstadelvens dal, Rossas dal, Roktdalen, Imsas dal, dalen, hvori
Grønningen, Skjelbreden og Holderen ligger, Lurus dal og Almas dal.

Jørstadelvens dal gaar op fra Snaasenvatns sydside østlig, svagt
stigende med bred dalbnnd til Klevgaardene, her bliver den
temmelig smal, længere op ndvider den sig igjen noget indtil
Kjenstad-gaardene, fortsætter sydøstlig mellem skogbevoksede sider til
Svinvold. Ovenfor denne gaard deler dalen sig, idet hoveddalen under
navn af Imsas dal fortsætter østlig, medens Rossas dal gaar i
sydvest svagt stigende mellem skogklædte fjeldsider til myren vest
for Brønstad sæter, hvilken fører over i Roktdalen.

Roktdalen gaar fra grændsen mod Stod herred nordøstlig
som en bred, noget skogbevokset sæterdal. I bunden er der til
Medjaas sæter mest myrer, og den er paa denne strækning flad.
Senere bliver dalen smalere og stiger lidt op til myren, der fører
over i Rossas dalføre.

Strækningen, som i nord begrændses af
Snaasenvatn med Jørstadelvens dalføre og i sydøst af Rossas
dalføre samt Roktdalen, er en del af den fjeldstrækning, som
fra Brandheiklumpen (i Stod herred) kommer ind i Snaasen.
Sydlig mod Roktdalen og Rossa hæver sig Rødbenklumpen, 718 m.,
paa grændsen mod Stod herred, og en række toppe paa høider
omkring 700 m. strækker sig nordøstover til Bjørnhifjeldet, 752 m.,
og det trigonometriske punkt Rasmusfjeld, 721 m. høit.
Fjeldsiderne falder bråt sydover. Bjørnhifjeldet falder bråt mod
Jørstadelven.

Vestlig skraaner landet med enkelte mindre toppe som
Strind-fjeldene. 465 m., mod Snaasenvatn.

Skoggrændsen ligger 450 m. o. h., og en stor del af
fjeldene er uden skog.

Imsas dal gaar fra Jørstadelvens dalføre nær gaarden
Svinvold østlig med svag stigning; ovenfor Gavl sæter stiger den
raskere og bliver smalere med temmelig bratte sider. Ved
Belbu sæter bøier dalen sydlig til Store Ismenningen, hvor
denne dal ender, men herfra fortsætter sydlig den dal, hvis bund
for en del optages af Grønningen, Skjelbreden og Holderen. Denne
dal har kun 11 m.s fald, har tildels myrlændt bund og
skogbevoksede, ikke meget bratte fjeldsider; der er nogle sætre og
gaarden Holden ved Holderens nordbred.

Strækningen i nordvest begrændset af Roktdalen
og Rossas dalføre, i nord af Imsas og i øst af det
dalføre, hvori Grønningen, Skjelbreden og Holderen
ligger, støder mod sydøst til Jemteland.

Øst for rigsrøs nr. 175, Høgsætes røs, kommer fra Sverige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0608.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free