Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SNAASEN HER HED.
599
Gaunas dal med nordvestlig retning; den er smal ved rigsgrændsen,
men udvider sig ved Stormyren, bliver igjen trang mellem
Heinaa-lien og lille Graahaugen. Dalen stiger fra rigsgrændsen kun lidet,
men fortsætter paa Skjækerfjeldskaftets østside og deler sig paa
østsiden af Mefjeldet; en arm gaar nordøstlig op paa fjeldet nord
for Imsdalsfjeld og ender der, og den anden bøier om Mefjeldet
og op over Skjækerfjeldskaftets nordskraaning.
Fjeldene paa denne strækning er i det hele høiere end
fjeldene vest for Roktdalen, og har mange udprægede toppe.
Vestligst hæver sig Grønlihø, 723 m., paa grændsen mod
Ogndalen; en række toppe gaar nordøstlig parallelt med Roktdalen,
saaledes toppen øst for Grønlihøtjern, 643 m., Kiev sæter fjeldet,
650 m., Storsvarthallaren, 784 m. høi, og Voldsfjeldets toppe, den
høieste 685 m. høi.
Grønlihø ser paa grund af det låve og vide land ud som en
særdeles betydelig kolos. Der er god udsigt til alle kanter og
den bestiges lettest paa østsiden eller forbi Skoghytten.
Paa Skjækervatns østside strækker sig fra Værdalen grændse
Skjælterfjeldene, der har flere fremtrædende toppe. Løismundhatten,
1 122 m. høi, kan bestiges fra nord og syd, Sukkertoppen, 944 m.
høi, er temmelig spids med en bred basis, ubestigelig opad
vestsiden, det trigonometriske punkt Skjæker hatten, 1 137 m., Store
Graahaugen, 925 m., Skjæke rfjeldskafte t, 871 m., og nordligst
Mefjeldet, 748 m. o. h.
Skjækerhatten, der ikke kan bestiges paa vestsiden, fortoner
sig seet fra vest kegleformet; den bestiges lettest fra østsiden.
Fra toppen er en vid og prægtig udsigt.
I nordvest for Løismundhatten ligger en top, 990 m. høi,
og syd for samme en 1 030 m. høi top. Denne er den sydligste
af Skjækerfjeldenes toppe, idet fjeldet sydligere kaldes
Skjæker-støtene. Paa denne top er en spids, mindre knaus, der i Sparbu
herred kaldes Sukkertoppen.
Skjækerfj eldene fortoner sig seet fra vest som et stort
fjeldplateau med sine toppe kamformet ordnede. Fra øst ser de vilde
ud; men der er flere rygge og forsænkninger med skar, saa
fjeldene gjør i det hele et mere sønderrevet indtryk.
Fra toppene falder siden bråt vestover mod Skjækervatn og
den dal, som gaar op fra vandet i nordøst, hvilken dal
gjennemstrømmes af Storbrenta. Mellem denne dal og Krulibækken ligger
Tverfjeldene med afrundede toppe af op til 810 m.s høide.
Østover falder Skjækerfj eldene bråt mod et myrlændt strøg,
og øst for dette ligger de mindre toppe Stigaafjeld, 614 m.,
Grønli-fjeld, 719 m., Heinherget, 690 m., og Lille Graahaugen, 694 m. høi.;
Høgsæte, hvorpaa rigsrøs nr. 175 staar, har nærmest formen af
en afstumpet kegle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
