Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SNAASEN HER HED.
609
Sneen gaar bort sidst i april og i begyndelsen af mai.
Høet slaaes som regel i den uge, hvori 10de juli (Knut konge)
falder. Den kaldes første høonnuge.
Skuronnen falder i slutningen af august. Som regel kan
der dog skjæres noget tidligere. Poteterne tages som regel før
Mikkelsmes. Turnipsen tages sidst.
Dyrkning af korn er taget af, og dyrkning af turnips er
taget til.
Dræning af dyrket mark er foregaaet flere steder, og nogen
kunstgjødning er anvendt.
Snaasen har efter jordkomiteen i 1907 7 000 maal udyrket,
men dyrkbar jord, hvoraf 100 maal er i statens eie.
4 468 maal anvendes til slaatteeng, 1680 maal til
havnegang, 620 maal til skog og 232 maal er uden nævneværdig
økonomisk nytte.
Land skikket til opdyrkning angaves efter jordbrugstællingen
i 1907 til 5400 maal, hvoraf 1654 maal myr.
I 1901—07 antages opdyrket fra nyt 1032 maal, hvoraf
155 maal myr.
Redskaber i 1907 var: 159 slaa- og meiemaskiner, 11
saa-maskiner, 126 hesteriver, 81 arbeidsvogne og 431 arbeidskjærrer.
Havedyrkningen er ringe. Endel tyttebær sælges.
Schøning beretter, at i Snaasen dyrkedes en del lin, meii kun lidet
hamp. Derimod avledes humle i mængde og af en særdeles god sort.
S. B. Brun, som var præst i Snaasen fra 1806—17, skriver, at
der var faa, som dyrkede kaalrabi, roer, gulerødder og flere andre
saadanne nyttige frugter. Havevæsenet var en næsten ukjendt
ting. Ved hver gaard var for det meste en humlehave, som
sædvanlig holdtes i god stand. Endel humle avledes til salg.
Hjemmehavnen er middelmaadig. Derfor søger de fleste
af bygdens folk tilfjelds om sommeren. I de senere aar er dette
forandret, idet man lægger an paa at faa tilstrækkelig
havne-gang nærmere. Sæterbruget bliver kostbart.
Der er meget gode fjeldbeiter. Tidligere sloges meget hø i
fjeldet; men dette er mi næsten ophørt paa grund af
vanskeligheden ved at skaffe arbeidshjælp. Fjeldslaatten er nu
indskrænket til sætervolden.
Fjeldbeiter saavel over som under trægrændsen gjorde, at
de fleste gaarde havde en eller flere sætre. Kun enkelte ligger saa
høit som 540 m., de fleste under 400 m. o. h.
\
Husdyrhold samt fjærkræ i Snaasen herred:
1907 1900. 1890.
Heste ... 397 370 365
Storfæ . . . 2 365 2196 2 229
39 — Nordre Trondhjems amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
