- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
614

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

614

’ NORDRE TRONDHJEMS AMT.

Øst for Blomlisæter bliver landskabet vildere, birken giver
plads for vidje og dvergbirk, indtil ogsaa disse forsvinder, saa
der bliver graat fjeld. Grav kaldes en meget dyb omtrent 40 alen
bred kløft i Andorfjeldet. Stedet er den første tid af sommeren
farligt at passere, da kløften er fuld af sne, der ovenpaa danner
en fast skorpe; under er fonnen hul, og i bunden høres en
fjeldbæk bruse. Stedet har navn deraf, at engang flere heste
og folk sank igjennem og ynkelig omkom.

Klokkestenen er en stor, oventil flad stenblok, som det er
skik og brug at kaste en liden sten paa. Stenen har faaet
sit navn af den klokkelyd, som fremkommer, naar man slaar
paa den.

Her paa det høieste punkt paa fjeldveien er vid udsigt mod
fjeldene i øst, Lurusneisen har en eiendommelig form, et enslig
liggende fjeld i form af en spids sukkertop. Længere mod nord
sees Brandsfjeld og Ur dals fj eld; bag disse ligger Libygderne, langt
borte mod syd Jævsjøhatten med spidse toppe.

Snaasen herreds matrikulskyld er 822.82 mark.

Herredet har efter den trykte matrikulfortegnelse 74
gaards-nummere hvilke, efter herredets nuværende matrikulskyld har
en gjennemsnitsskyld af 11.12 mark.

Ved udgangen af 1890 var herredets gaardsnummere delt i
225 særskilt skyldsatte brug (brugsnummere), hvilke igjen efter
opgaverne ved folketællingen i 1891 var samlet i 181
selvstændig beboede brug, hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres
matrikulskyld var 4.52 mark.

Statistiken har desuden ikke særskilt skyldsatte brug og
angiver, at der var 277 saadanne brug, saaledes at Snaasen
herred i 1890 havde 458 beboede brug.

De nævnte 181 jordbrug var fordelt paa større og mindre
brug saaledes: 5 brug med matrikulskyld indtil 0.50 mark,
12 brug fra 0.51 til 1.00 mark, 30 brug fra 1.01 til 3.00 mark,
67 brug fra 3.01 til 5.00 mark, 61 brug fra 5.01 til 10.00 mark,
5 brug fra 10.01 til 20.00 mark, 1 brug fra 20.01 til 50.00 mark.
Tilsammen 181 brug.

Ved udgangen af 1900 var herredets gaardsnummere delt i
273 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter opgaverne ved
folketællingen i 1900 var samlet i 227 selvstændig beboede brug,
hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres matrikulskyld var
3.61 mark.

De særskilt skyldsatte brugs antal var da 219, og herredet
havde saaledes, ifølge den officielle statistik, i 1900 ialt 446
beboede brug.

De 227 jordbrug var fordelt paa større og mindre brug saa-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0624.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free