- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
621

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SNAASEN HER HED.

621

voldelven, og hvor der vel i ældre tid ligesom nu har
været bro.

Moum, gammelt navn Möar, flertal af mår, mo.

Kjenner aasen, gammelt navn Tjarnaråss, hvori Iste led er
genitiv af tjgrn, tjern. Nær gaarden er der et større tjern,
Koltjernet.

Kolkjønfjeldet har navn efter tjernet, Koltjernet. Dette navn
er sammensat med kol, kul, enten med hentydning til, at der har
været drevet kulbrænding i nærheden, eller snarere til tjernets
mørke farve.

Horjem. Gamle former viser, at dette navn er ganske
forskjelligt fra Horgjem i Romsdalen, af hgrgr. Den gamle form er
sandsynlig HgrÖeimr. Iste led er maaske samme ord som oldsachsisk
hard (af harud), oldhøitysk hart, skog, endnu bevaret i navnene
Harz og Spessart. Til samme stamme hører vistnok ogsaa
folkenavnet Hgröar, paa Røksteuen i genitiv ental harups. Det er
vanskeligt at forklare, hvorledes den nuværende udtaleform er
opstaaet af den gamle form.

Dravlan antages at være flertalsform af en stamme dravl.
Til grund for navnet kan ligge et elvenavn Drafla. Gaarden
ligger ved en elv, der kommer fra Drevsjøen, og som nu kaldes
Dravlanelven; man kunde snarest formode, at det har været
det andensteds forekommende elvenavn Drevja. Det vil vel være
meget vanskeligt at forklare Dravlan af Drevja; derimod kunde
det nok tænkes, at et elvenavn Drafla med den i elvenavne
ikke sjeldne afledningsendelse -la var dannet af samme stamme,
som man har i sjøens navn. Med hensyn til betydningen kan
man maaske tænke paa sammenhæng med fællesordet drevja, blod
masse, røre.

Støvra er samme navn som Stevren i Sparbu.

Undershaug. 1ste led kunde være undr, under, forunderlig
ting, ogsaa brugt om spøgeri. Navnet kunde være foranlediget
ved en høide i nærheden, hvor der troedes at bo uvætter, eller
ved en haug, hvor der antoges at være spøgeri.

Aasvold, gammelt navn Åsvgllr, af åss, aas, og vgllr, vold.

Forberg, gammelt navn Fyrirberg, fremstikkende flade af
et berg.

Navlus. Sidste led er utvivlsomt -lausa, der bruges i
forskjellige sammensætninger med betydning af mangel paa noget; dette
er nu blevet til -lus. Det 1ste led kunde det ligge nær at
opfatte som afslidt for Nafn-. Nafnlausa kunde godt være et
gaard-navn, ligesom der har været en gaard Navnløs i Borge i
Smaalenene, og ligesaa en i Jølster.

Bomo. Navnet kan ikke sikkert forklares. 1ste led kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0631.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free