- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
623

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SNAASEN HER HED.

623

Aun er det almindelige gaardnavn Aune (af auÖn, ødegaard)
med afkuttet endevokal.

Mona. Nutidsformen er opstaaet af Mönum, dativ i bestemt
form af mör, mo.

Husa, gammelt navn Husar, flertal af Ms.

Henveg, gammelt navn Heimvegr. Ordet svarer ligefrem til
folkesprogets heimveg, hjemvei, men fra denne betydning kan ikke
dets anvendelse som gaardnavn være udgaaet. Heim- maa
utvivlsomt her forstaaes ligesom i Heimnes om det, der er nærmere
bygden eller sjøen, ligesom adjektivet heimre i folkesproget. Sidste
led, vegr, maa her have en lignende betydning som i ütvegr,
udmark. Heimvegr betyder saaledes uden tvivl her hjemmemark,
hjemmejord, oldnorsk heimrçst, folkesprogets heimrast.

Skjulet kan vel ikke være andet end skjol, skjul, lidet skur,
aabent hus.

Dæli maa være det almindelige Dølin, Dalvin, en
sammensætning af dalr og vin, som nu forekommer paa over 20 steder.

Volden, gammelt navn Vgllr, vold, græsslette.

Vaag, udtales Vaai, er maaske en sammensætning med vin,
og er isaafald væsentlig samme navn som Voksen i Aker, hvor
imidlertid forleddet har genitivform. Rimeligere er det vel at
opfatte udtaleformen her som dativ af Vaag, da dativ ental i
hankjønsnavne i Namdalen i regelen ender paa -i, og det
foregaaende g her lettere kunde fremkalde denne endelse. Gaarden
ligger et godt stykke fra Snaasenvatn, og navnet kan derfor ikke
have hensyn til en bugt af dette. Men lige ved gaarden gjør
elven en meget sterk bugtning, og det omslyngede nes er meget
lavt, saa at det vel er tænkeligt, at det tidligere har staaet under
vand. Muligens sigter navnet hertil.

Brenna kommer af brenna, ved brænding ryddet jord.

Svarva, gammelt navn maaske Svorfuö, af svarva, gaa i ring.
Her er det muligt, at navnet ikke egentlig er elvenavn, men kun
betegner en del af hovedelven eller sigter til de sterke bøininger,
som den her gjør, men dette er dog ikke sikkert.

Gavlen kommer af gafl, endevæg af et hus, vestenfjelds og
nordenfjelds meget ofte forekommende som fjeldnavn, vel især
om fremspringende, bratte fjelde. Derfra udgaar vel ogsaa ordets
brug som gaardnavn.

Parnassus, udtales Panates, var før en del af gaarden Gran;
i 1723 blev den brugt af magister Nils Muus, «som kalder det
Parnassus ».

Hyllen, gammelt navn Hella, flad klippegrund.

Medjaas, gammelt Miöjuäss, hvori Iste led er genitiv af
midja, midte. Navnet sigter til, at gaarden ligger paa en aas,
der skiller mellem Granas og Imsas dalfører.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0633.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free