Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
634
’ NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Lierne har fire hoveddalfører samt nogle mindre sidedale,
skilte ved vidtløftige fjeldstrækninger. Befolkningen er spredt,
og afstanden mellem de forskjellige gaarde tildels meget stor,
saa forbindelsen mellem beboerne lange tider kan være afbrudt,
naar det er uveir.
Lierne herred er delt ved dalfører med store sjøer, saaledes
ved sjørne Rengen, Ulen og Inderdalsaaen, Haalølas dal, ved
Berglielven, Ingeldølas dal, Lenglingen, Holdelven, Holden,
Fosdalselven og skaret over til Hanelitjern og Lurudalen,
Aa-neselven, skaret til Tis vatn, og Almas dalføre, Djnpvaselvens
dalføre, Laksjøen og Sanddølas dal, Sandsjøen, skaret til Kvesjøen
samt Muruvatn, Havdalselvens dalføre og Tunnsjøen og Limingen.
Strækningen begrændset af sjøerne Rengen, Ulen
og Inderdalsaaen i nord og Haalølas dal i vest støder
mod syd og øst til Sverige. Kun langs Ulen og Rengen samt i
Inderdalselvens brede dal er der noget dyrket land, ellers er denne
strækning nærmest høifjeld. I høider over ca. 700 m. er landet
træbart. Omkring Jutehatten og Arvasaaen er meget bratte
fjeldsider og noget forrevne former, ellers er fjeldformerne i det hele
ikke saa særdeles steile.
I herredets sydøstlige del kommer op fra Sverige et
dal-føre, der er fortsættelse af Indalselvens dalføre, og dette deler
herredets sydlige del i to store partier. Dalføret kommer ind
over rigsgrændsen mellem røs nr. 185, Høgaas røs, og røs nr. 186,
Holmskog røs; det gaar op nordvestlig først om sjøerne Rengen
og Ulen, hvor der paa sydvestsiden er temmelig slake
skraaninger, paa østsiden er de noget steilere. Dalen fortsætter
saa noget smalere paa begge sider af Julstrømmen, udvider sig
om Lenglingens bækken, hvor der er steilt paa østsiden, men paa
flere steder er der her dyrkede bakker; paa vestsiden er slake,
skogbevoksede, saagodtsom ubeboede sider.
Fra Lenglingen fortsætter Holdelvens dal, svagt stigende og
steil paa vestsiden, til sjøen Holden; her forgrener dalen sig i
flere, senere omtalte sidedale.
Den sydligste sidedal til hoveddalen er Inderdal, som fra
Ulens nordvestre del stiger svagt i næsten vestlig retning med
temmelig bred, skogbevokset dalbund; paa begge sider er svagt
skraanende fjeldsider indtil forbi gaarden Inderdalen. Inderdalen
ligger ved den store brede elv, Inderdøla, der strømmer saa
stille, at man kan ro den med baad en hel mil. Ved gaarden
Inderdalen faar dalen sydvestlig retning. Elven kaldes Haaløla;
dalen stiger jevnt mellem slake fjeldsider, fortsætter om
Blaa-fjeldvøtn og Midtvatn og ender op mod Plassagaisas
nord-skraaning. Paa dette fjelds vestside og østside fører to skar, der
ligger omtrent 900 m. o. h., ind i Sverige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
