Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIERNE HERRED.
635
Haalølas dalføre er ubeboet; kun i den nedre halvpart er
der skog.
I den sydlige del af den her omhandlede strækning kommer
fra Sverige Arvatn—Langvatns dal i nordvestlig retning. Sydlig
for denne dal ligger rigsrøs Jutehatten, nr. 182, med
trigonometrisk varde, 1059 m. o. h. Jutehatten har formen af en
halvkugle, er meget steil og kan kun bestiges fra en side.
Rigslinjen gaar over fjeldets høieste top, hvor grændserøs nr. 182
er opført. Her er udsigt over det vidtstrakte fjeldlandskab, hvor
finnerne i Sørli holder til.
Mod nord sees fjeldklump paa fjeldklump med det
eiendommelige spidse eller hatteformede udseende, som fjeldene har
her ved rigsgrændsen; det er det vilde Blaafjeld og
Bjørkvas-hatten, Finhuven, Allegaissa, Akerbakke, Goritgais, Onegais samt
Listakfjeld med sine talrige toppe; i kløfterne ligger smaa
sne-fonner rundt de blaalige tinder. I øst sees det mægtige
Mid-dagsfjeld, og langt borte i nordøst den høie Penningkeisen; over
alle rager det over 1 390 m. høie Hartkjølfjeld. Imod syd har
i Sverige landskabet et mildere præg; fjeldene afløses af
høide-drag gjennemskaarne af dybe dale. Dybt nedenunder styrter
Arvaselven gjennem Grubbdalen, der er som en uhyre rende.
Nord for Jutehatten ligger Østre Langvasklumpen, 1 050 m.;
en flad fjeldstrækning gaar vestover til Vestre Langvasklumpen,
1071 m., Sarvesgaisa, 1107 m., og Gipmedcok, 1180 m.
Strækningen syd for Langvatn kalder finnerne
Multebærryggen. Skraaningerne mod nord mod Langvatn og mod syd
mod det i Sverige liggende Grubbaaens dalføre er paa flere steder
næsten ubestigelige.
Den fjeldstrækning, som heder Plassagaisa, og hvis høieste
top er 1 085 m., ligger kort indenfor rigsgrændsen og skilles fra
Sarvesgaisa ved et trangt skar, og fra det vestenfor liggende
Goccem-spjelt ved Brændevinsskaret, der fører over i Sverige. Nordover
falder fjeldsiden af Plassagaisa steilt mod Store Blaafjeldvatn.
Nord for Arvatn—Langvatns dal ligger en fjeldstrækning
med en hel del smaavande, myrer og toppe. Høider her er
Kvit-hatfjeld lige ved rigsgrændsen, det er 783 m. og har røs nr. 183,
Arvasfjeld, 933 m., øst for Arvatn, og Haukpiggen (Hapecok),
930 m., øst for Langvatn, IÆe og Store Høgaasen, 638 m., syd for
Rengen; sydvest for disse er Rengdalsfjeld med trigonometrisk
varde, 819 m.; Middagsfjeldet, hvis høieste toppe ligger 846
m. o. h., ligger vestligere og er en større fjeldstrækning.
Mod Arvatn og den søndre del af Langvatn er der meget
bråt; jevnere er der især mod den nordre del af Rengen og
Ulen, og her gaar fjeldet over i fladt, myrlændt strøg.
Sydøstlig kommer atter en dal ind fra Sverige omkring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
