Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIERNE HERRED.
663
Rengen er egentlig navn paa en stor sjø paa begge sider af
rigsgrændsen, der optager vasdraget fra Lenglingen og Ulen.
Samme sjønavn findes ogsaa paa et par andre steder i Sverige.
Det indeholder vel samme stamme som det oftere forekommende
elvenavn Rangaa.
Linneset ligger lige ved rigsgrændsen, som her kaldes lina.
Arvaslien har navn efter Arvatn, ved hvilket gaarden ligger.
Jersaasen kunde komme af Geröisdss af geröi, indhegnet
jordstykke, men andre forklaringer er ogsaa mulige.
Fra Lierne herred er ingen oldfund.
Ved kgl. resi. af 14de oktober 1871 blev det bestemt, at
Nordli og Sørli kapeldistrikter af Snaasen præstegjeld skulde
overgaa til et eget, Lierne præstegjeld, med Nordli som
hovedsogn. Den nye sognepræst blev bl. a. tillagt det Snaasen
sognekald tilliggende Veye Svendgaardske præbende, hvis indtægter
bestod af jordafgift og løs landskyld af nogle gaarde i Skogn og
Frosta præstegjeld. Dette præbende har oprindelig ligget til
Trondhjem domkapitels bordhold, »men blev i sin tid tillagt
Snaasen sognepræst for hans tjeneste med at undervise finnerne
i deres salighedssag. Der har i ældre tider været truffet
ekstraordinære forføininger til en bedre geistlig betjening af Finlierne,
idet misionærer har været ansat der i aarene 1719—1774.
Lierne blev eget herred ved kgl. resi. af 22de november 1873.
Til præstegaard for kaldet udlagdes den for
oplysnings-væsenets fonds regning indkjøbte gaard Sandviken.
Af den trondhjemske reformats af 1589 sees, at der
dengang var en kirke i Lierne (Sørli), og at gaardenes antal var 5
med 9 opsiddere. Denne kirke brændte svenskerne 1613, og
den gjenopførtes 1616.
Efter J. B. Brun flyttede nogle mænd fra Snaasen i 1626
over til Nordli, som dengang «i nogle 100 aar» havde ligget
øde, og paa ansøgning flk disse nybyggere i 1636 tilladelse til
at opføre et kapel og anlægge en kirkegaard paa gaarden
Schjel-bred (Skjelbrei); da kapellet her laa ubekvemt til, blev det
senere, antagelig i det 18de aarhundrede, afløst af et nyt, som
blev lagt i Sandviken ved Laksjøen.
Naar Dietrichson i «Norske kirkebygninger», pag. 115,
anfører, at der i 1689 blev opført en kirke paa Bratlandsaunet,
beror dette formentlig paa en misforstaaelse. I en indberetning
af 21de mai 1819 siger sognepræst Angell, at Finli-kirkernes alder
ikke kjendes.
Efter Bing, der skrev i 1796, stod endnu den i 1636 opførte
kirke, og den stod paa Skjelbrei. Maaske er den opgave,
hvorefter kirken før 1812 blev flyttet til Sandviken, rigtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
