- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
668

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

668

’ NORDRE TRONDHJEMS AMT.

Del af den nordre af 2 store

øer i Mellingen ..... 0.1 km.2
618 smaaøer i forskjellige vande 2.7 »

Tilsammen 12.7 km.2

Namsenelven med dens bielve og deres sidedale deler
Grong herred. Disse bielve og sjøer er Grøndalselven,
Skorovas-elven, Staldvikelven og Tunnsjøen, Sørvatn, Vægteren, Limingen, Midti
-vatn, Store Namsvatn, Orrevatn med dets vasdrag, Lindseta og
Store Bjørhusdalselven.

Namsen dal, Namdalen, er Grong herreds hoveddal; den gaar
op fra sydvest mod nordøst og kommer fra Overhallen herred
ind over herredsgrændsen. Dalen stiger først svagt i østlig
retning, med ganske bred dalbund, som især paa nordsiden er jevnt,
tæt bebygget. Ved Grong kirke bøier den nordøstlig og er
herfra smal med brattere fjeldsider og stiger raskere til
Fiskeru-fossen; herfra fortsætter dalen mellem svagt heldende, for det
meste skogbevoksede sider med enkelte spredtliggende gaarde
og pladse.

Fra Trones kapel og opover er dalbunden myrlændt paa
begge sider af elven; den stiger her ganske svagt indtil
Brei-fossen, kun 14 m. paa 1 km. Fremdeles med svag stigning
fortsætter den mellem Storhaugens og Finvoldfjeldets bratte
sider. Nord for Finvoldfjeldet bøier dalen et kort stykke i
sydøst, men tager saa igjen nordøstlig retning, paa østsiden med
steil skraaning, som i regelen gaar helt ud til elven, men paa
vestsiden er der noget slakere, og der er her enkelte gaarde.
I selve dalen er det pladsen Snaasemoen, som ligger høiest.
Med noget raskere stigning mellem Smalfjeldet og
Steinfjeld-akslen gaar dalen lidt mere østlig, bøier saa østsydøstlig mellem
golde fjeldsider, udvider sig om Sørvatn, Midtivatn og Store
Namsvatn; fra dette vands østende gaar dalen sydøst mellem
Lotterfjeld og Gaitvarddo til Orrevatn og gaar over rigsgrændsen
fra dette vands østende.

Sidedalene skal senere omtales.

Strækningen syd for Namsen og Sanddøla støder
i vest til Overhallen herred, i syd og i øst til Snaasen herred.

Sanddølas dal udgaar fra hoveddalen ligeoverfor Grong kirke
i sydlig retning. Dalen har først bred bund med
bakkeskraa-ninger og fladt land med flere gaarde og pladse; den aftager
jevnt i bredde til Formogaardene, saa bliver den trang mellem
bratte sider. Syd for Formo sæter udvider dalen sig, og bunden
har større myrer. Den faar her nordøstlig retning, stiger svagt
til Berge sæter; her bliver den trang mellem bratte sider, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0678.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free