Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOLANDET HERRED.
687
Der dyrkes byg, havre og poteter; tidligere dyrkede man
ogsaa i Grong herreds sydlige del rug.
Klimaet i Grong herred er strengt; vintrene er ustadige,
fugtige, stormfulde og langvarige, og de kolde nordenvinde, som
om vaaren trækker ned gjennem dalene, holder luften længe
kjølig. Sommeren i Grong herred er kort og kan kun regnes fra
midten af juni til henimod slutningen af august. Det er ikke
sjelden, at man kan høste modent korn 12 uger efter udsæden.
Vaaronnen maa gjøres i hastværk, og allerede midt i august eller
først i september kommer ofte nattekulden. Gjennemsnitlig regnes
hvert femte aar for et misvækstaar.
Paa grund af frost og den høie beliggenhed er Trones og
Røirviken sogn samt nogle af de øverste gaarde i Harran sogn
uskikkede til agerbrug.
Dyrkning af turnips er tiltaget.
Avl af græsfrø er tiltaget og er af nogen betydning.
Den dyrkede mark ligger mest i Grong herreds sydvestlige
del, i Namsens dal, hvor der inden Grong hovedsogn paa begge
sider af elven er sletteland og bakkeland, videre i den nedre del
af Sanddølas dalføre. I det vidtstrakte Harran anneks, paa begge
sider af hoveddalføret, er de dyrkede strøg mere spredte, og
dal-bunden her er smalere og ligger høiere. Dog er der ogsaa dyrket
land i sidedalene og ved de store indsjøer, saaledes nogle steder
i Tunnsjøelvens dal og ved Tunnsjøens nordbred, ved Limingens
øst-bred, ved Vægteren, Huddingsvatn, Midtivatn og Store Namsvatn og
i den nedre del af Nesaelvens dalføre.
Der er meget store dyrkbare strækninger, næsten paa hver
eneste gaard. Ved gaarden Finvolden er store dyrkbare
strækninger.
Grong har efter jordkomiteen af 1907 flere tusen maal
udyrket, men dyrkbar jord, hvoraf en god del eies af staten.
Den udyrkede jord anvendes til slaatteland, havnegang og skog.
Land skikket til opdyrkning angaves ved jordbrugstællingen
i 1907 til 152 921 maal, hvoraf 32 577 maal myr.
I 1901—1907 antages opdyrket fra nyt 1 566 maal, hvoraf
117 maal myr.
Redskaber i 1907: 156 slaa- og meiemaskiner, 25 saamaskiner,
85 hesteriver, 30 arbeidsvogne og 286 arbeidskjærrer.
Havestellet er ikke af større betydning.
Der dyrkes de almindeligste kjøkkenvækster til husbehov.
Frugtavl drives ikke.
Hjemmehavnene er undertiden ikke tilstrækkelige, men
der er udmærkede fjeldbeiter i tilstrækkelig mængde, især i
annekset Harran og kapelsognene Trones og Røirviken. 1 Harran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
