Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
702
’ NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Vægterlien har navn efter sjøen Vægteren, ved hvilken
gaarden ligger.
Huddingslien ligger ved Huddingsvatn, der har afløb til
Vægteren og Limingen. Formodentlig er Huddingen egentlig navn paa
vandet; dette navn er maaske beslægtet med elvenavnet Hydda
og sjønavnet Hyllingen (Hydlingen) i Røros.
Namsvatn har navn efter det store vand (egentlig 3 vande,
forbundne ved sunde), hvorfra Namsen (udtales Namsinn)
strømmer ud. Elvens navn forklares af Naumusær, sammensat af elvens
oprindelige navn Nauma, hvoraf dalens gamle navn Naumudalr,
og sær. I dette gamle navn har 1ste led undergaaet samme
forkortning og svækkelse af vokalen, hvorved ogsaa Namdalen er
opstaaet af Naumudalr. At sær er bleven til -sen, har analogi i
en hel del indsjønavne som f. eks. Lømsen i Stod af Lygnusær
eller Lognsær. Efter denne forklaring maa navnet oprindelig have
været brugt om elvens udvidelse i dens nederste løb, der kan
opfattes som en fjordarm, der efterhaanden gaar over i fjorden
udenfor, og først senere være overført paa elvens øvre løb med
fortrængsel af dens gamle navn. Derved forklares det, at dette
elvenavn tvertimod, hvad der almindelig er tilfælde ved
usammensatte elvenavne, er hankjønsord, og tillige at dette navn, hvad
der ogsaa er ganske usædvanligt, bruges baade om elven og om de
to fjorde, der danner hovedindløbene fra havet til elvemundingen.
Tomasvatn har navn efter et vand nær grændsen af Vefsen.
01 d i n n d i Grong herred :
Stenalder..........4
ßroncealder..........0
Ældre jernalder ^ . 1
Yngre jernalder........12
Tilsammen 17
Fra stenalderen er i Grong herred fund fra Tømmeraas,
en flintekniv, fra Romstad, en stenøks med skafthul, fra Berge,
en øks med skafthul, og fra Nes, en pilespids af hvid sten.
Fra ældre jernalder er i Grong herred fund fra Sklet, en glat
guldring fundet i en haug.
Fra yngre jernalder er i Grong herred fund fra Føinem, et
sverd, en øks og en spydspids, og fra Veiem, en skaalvægt og
et vægtlod af bronce; videre er fund fra præstegaarden, Sem,
Tømmeraas, Bergsmoen, Dun, Øiem, Berge og Vie.
I Grong herred har været gravhauge paa Bjerke og Øiem.
Nær ved en langhaug havde paa Schønings tid staaet en
bautasten, 2 m. lang, der nogle aar før var bleven flyttet østenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
