Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
’ NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Fra Grong præstegaard til Trones er HO km. kjørevei; fra
Trones til Bjørhusdalen er 25 km. ridevei eller gangsti, fra Trones
til Røirviken 51 km. (nemlig 40 km. ridevei over Steinfjeldet til
Gjersviken ved Limingen sjø og 11 km. vandvei derfra til kapellet)
og fra Røirviken til Tunnsjø kapel 39 km., nemlig 33 km. vandvei
nedover Limingen og 6 km. ridevei. Bostederne ligger for det
meste langt fra kapellerne, og der er gaarde i Trones, som ligger
108 km. fra Grong præstegaard, og i Røirviken 149 km. fra
samme.
Biskop Skaar oplyste i 1906 sluttelig, at han i sidste sommer
havde besøgt de 3 kapeller og havde faaet et sterkt indtryk af,
at folket i disse afsides egne var som faar, der ikke har hyrde.
Biskop Wexelsen anførte i 1906, at som det nu gik, øgedes
stadig paavirkningen fra svensk sprog og opfatning saaledes, at
det turde have sine betænkelige følger. Indflytning af svensker,
giftermaal med svenske og den stadige forbindelse med Sverige
havde allerede løsnet baandet til Norge; men der var neppe tvivl
om, at der vilde kunne rettes paa dette ved foranstaltninger fra
norsk side, saaledes ved anlæg af vei over til Namsen-dalføret,
ved hjælp til et kraftigere udstyret skolevæsen samt ved
ansættelse af en præst i lighed med, hvad der er tilfældet i
Nordre Østerdalens skogtrakter. De lokale myndigheder — særlig
amtmanden — var opmerksom paa forholdet, hvad veiforbindelse
angik; skoledirektørens opmerksomhed var henledet paa ordningen
af skolevæsenet, og hvad den geistlige betjening angik, var
biskopen efter konferance med folket deroppe og med
vedkommende .sognepræster blevet staaende ved den udvei at oprette
et hjælpepræstembede.
Grong herredsstyre anbefalede den 26de marts 1907 med
15 mod 9 stemmer oprettelsen af et hjælpepræstembede for
fjelddistrikterne.
Repræsentanterne fra Øvre Harran (Trones kapeldistrikt) fandt
det ikke rigtig, at distriktet Trones toges med under
hjælpepræstembedet.
Sognepræsten i Grong udtalte, at naar Namsskogen
mand-jevnt modsatte sig sagens ordning, skrev dette sig efter hans
erfaring fra gammelt modsætningsforhold mellem folket vestenfor
og østenfor Steinfjeldet.
Vestenfor dette (Tronesdistriktet) var man sterkt national og
politisk radikal, østenfor (Røirviken) var man sterkt
svensk-paavirket og politisk og kommunalt indifferent. Derfor vikle man
ikke vide af noget fællesskab udover det, som nu var.
Nams-skogingerne var ogsaa for stolte til at vilde regnes med blandt
fjelddistrikterne, hvilket navn ligesom satte et sekundastempel
paa dem. Fremdeles havde de en frygt for i kommunal hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
