Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOLANDET HERRED.
709
Hølanclet herred deles ved et dalføre, som gaar nogenlunde
sammenhængende fra syd mod nord.
Dette dalføre dannes, sydfra regnet, af Søraaens dal, skaret
fra Øievatn over til Foldalselven samt en del af denne elv.
Søraaens dal kommer ind fra Overhallen herred om Eidsvatu
og fortsætter om Grungstadvatn; dette vand er ved et 700 m.
smalt eid skilt fra Eidsvatn. Dalen gaar mod nordnordøst og
gjennemstrømmes af den bugtede Søraa. Dalbunden er svagt
stigende, omkring 1.5 km. bred; i den nedre del er den temmelig
myrlændt, paa begge sider af elven er der bakkeskraaninger, som
er tæt bebyggede med gaarde og pladse.
Ved gaarden Raamoen bøier dalen mod nord og bliver
smalere; paa østbredden af den udvidelse af elven, som kaldes
Flakkene, er der myrlændt og kun enkelte pladse indtil Øievatn;
ved dette ligger der ikke saa faa gaarde og pladse.
Dalen fortsætter som Bjørlielvens dal fra vandets nordende,
først nordlig og saa noget vestligere op i Kvitfjeldet, hvor det
taber sig.
1 den nederste del af dette dalføre ligger en enkelt gaard
og et par sætre, ellers er det ubebygget. Den nederste del er
aaben og myrlændt, længere oppe er dalen mere som et gjel.
Et kort skar fører fra dette dalføre over mod Foldalselvens dal;
paa nordsiden af skaret ligger et par gaarde og pladse.
Den vestlige del af Holandets herred støder mod
vest til Overhallen, Fosnes og Kolvereid herred, mod nord til
Foldereid herred.
Landet mellem Søraasens dal og indsjøerne Store Grønningen
og Almaasgrønningen er temmelig lavt med sjøer og myrer og
med mellemliggende fjelde, medens det øvrige af Holandets
vestlige del nærmest er høifjeld, dog med jevne og lidet forrevne
former, og fjeldene er let farbare.
I den sydøstlige del naar Eidsfjeld 404 m.; her er
trigonometrisk varde. Eidsfjeld er en smal, 0.5 km. bred ryg, øverst
oppe er temmelig myrlændt; fjeldet falder bråt af mod øst mod
Grungstadvatn og ligeledes mod de store myrer omkring
Elg-sjøen. Vestligere ligger Grønlifjeld, som i Overhallen herred naar
459 m. o. h.
Vikselvens dal fører fra Eidsvatn nordover mellem Eidsfjeld
og Grønlifjeld; dalføret er for største delen trangt; kun i den
nederste del ved Eidsvatn er det beboet.
Børstadhaugen, 210 m., er en skogbevokset høide nær
hoveddalføret syd for Holandet kirke. Længere nord ligger
Skeitjern-haugen, 372 m., og Rosaasen, 469 m.; de falder af mod Søraaen
og Øievatn, vestover sænker de sig mod Almaasgrønningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
