- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
713

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HOLANDET HERRED.

713

Grungstadvatn, straks nord for Eidsvatn ved Eidsfjeldets
øst-skraaning er 5 km. langt fra syd mod nord; det er bredest,
2 km., mellem odden ved Granneset og Storaaens udløb. Paa
bredderne paa østsiden og vestsiden er mest fjeld, dog enkelte
steder bakker; den nordre del har flad strand; men skaden ved
flom van det er dog ikke betydelig.

Elgsjø i Hølandet herred og i Overhallen herred ligger ved
Grønlifjeldets nordskraaning, er fra øst mod vest 2.3 km. langt
og op til 1.2 km. bredt. Inden Hølandet herred er der myr paa
siderne.

Store Grønningen ved Grønningfjeldets østskraaning er fra
sydvest mod nordøst 6.7 km. langt; lidt af vandet ligger i
Overhallen. Vandet er nord for Roem sæter kun 120 m. bredt, men
udvider sig til 1.3 km. Der er temmelig bratte fjeldsider,
undtagen ved den nordlige del og ved Flyaaen, hvor bredderne er
myrlændte.

Almaasgrønningen mellem Haugaasen og Svartaasen, nordøst
for Store Grønningen, er fra sydvest mod nordøst 3.1 km. lang
og op til 2 km. bred. Der er myr paa siderne.

Øievatn, i den nordre del af bygden, er fra nord mod syd
7.5 km. langt. Det er op til 1.7 km. bredt. Det er smaabugtet;
men ved pladsen Øien gaar en noget større bugt, Langviken,
nordøstlig, ved Sundodden gaar en mindre bugt mod syd.

Bredderne er for det meste dyrkede og bebyggede. Vandet
stiger vaar og høst hurtig, undertiden indtil 0.5 m. paa en dag,
og gaar aarligaars over myrstrækningerne mellem Sundodden og
Langviken og omdanner derved Øiehalvøen til en ø.

Vandene i Hølandet er vigtige for færdselen. Baade er der
i de nævnte vande, og om vinteren lægges veie over isen paa
indsjøerne.

Fiskeriet er ikke helt uvigtigt for Hølandet herred. Laksen
gaar i Søraaen op i Eidsvatn og Grungstadvatn og op til
Raaum-fossen; der fiskes ikke lidet af Romstadgaardene og
Raaumgaar-dene. Laksefisket bortforpagtes ofte til engelske fiskere.

Herredets elve og vande har tillige som regel adskillig ørret
og røyr, og ofte fanges ikke saa lidet til brug om vinteren. Ogsaa
aal forekommer i vandene.

Fiskevande er Store Grønningen, Almaasgrønningen, Elgsjøen
og Orsgrønningen.

I Øivatn fiskes ikke lidet, i Grungstadvatn ikke saa meget.
Aavatn, 122 m. o. h., er et godt fiskevand. Der sælges noget
saltet fisk.

Undergrunden for jordsmonet er nogle steder sand, andre
steder mest ler; i regelen er det god jord. Nærmest elven er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0723.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free