- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
739

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OVERHALLEN HERRED.

739

Nord for Reinbjør er en mindre myr, og en myr ligger
nordvest for denne gaard paa Reinbjørelvens nordside og sydside;
oppe paa fjeldet omkring Lomtjern og Store og Lille Kultjern med
en myrarm til Vanebuvatns vestbred er en myr, der er ca. 1.7 km.
lang og indtil lidt over 1 km. bred.

Tramyrerne strækker sig fra noget nord for pladsen Halvardmo
nordlig helt op til gaardene Rydningen; de er 5.5 km. lange og
indtil 2.5 km. brede. Disse myrer er dybe. Det er forsøgt at
beplante et stykke af dem.

En sammenhængende myrmark begynder nord for Haukaasen
og strækker sig østover til Svaliengaardene; længden er ca. 3.7
km. og bredden meget forskjellig, fra 0.1 til 0.6 km.

Fra kort øst for veien ved Fuglaar er en myr østover til
Risviken; den er 3 km. lang og indtil 1.6 km. bred.

Ved Røttesmo, Fuglaar og Flasnes i Ranem samt paa et par
steder i Skage er foretaget træplantning og skogkultur paa myr.

Flere myrer har brændtorv.

I 1905 anlagdes en torvstrøfabrik paa Tramyren.

Myrerne i Overhallen herred er i regnveir omtrent ufarbare
paa de fleste steder.

Myrerne i Skage sogn, hvoraf Tramyren er den største, og
myrerne i Ranem sogn, Flasnesmyren, egner sig ikke til
dyrkning ; de bestaar hovedsagelig af mosemyr.

Lidt myr egnet til brændtorv findes hist og her, men benyttes
ikke videre, da brændtorven paa de steder, hvor den findes i selve
bygden, som regel ligger noget dybt. Ved fjeldkanten er paa
enkelte steder ganske god brændtorv.

Tilfjelds er der nogle multemyrer; i selve bygden kun lidet.
En del multer sælges inden bygden.

Efter jordbrugstællingen i 1907 er der 33 359 maal myr,
hvoraf 1 245 maal er skikket til brændtorv og 10 930 maal
skikket til torvstrø.

Lidt torv stikkes, men større torvdrift foregaar ikke.

I herredet er ingen stenbrud; marmor eller kalksten
forekommer, men brydes ikke.

Klæbersten findes ved Grøtaaen.

Industrielle anlæg er: Blengslien vognfabrik, Bjøra brug,
Hundsmo sagbrug, Melhus sagbrug, Solum møllebrug, Storamdal
sagbrug, Svaliaunets sagbrug, Svalien sagbrug, Veglo sagbrug, Hammer
sagbrug, Kvatningen sagbrug, Lilleøen sagbrug, Meosen stamperi og
presseri, Opdal sagbrug, Opdal mølle, Sandmoen sagbrug, Vanebu
sagbrug, Klykkens sagbrug, Øi møllebrug og Øifossens sagbrug og
høvleri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0749.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free