- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
749

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OVERHALLEN HERRED.

749

at være oprindelig elvenavn. Ellers kan man kun tænke paa, at
den lange, smale halvø, som dannes af Bjøra tæt ved dens
udløb, kan have givet anledning til navnet. Gaards-nr. 65,
brugs-nr. 1, har skyld 5-76 mark.

Vold. Det gamle navn er Vçllr, vold. En flertalsform af
navnet har man i Valla tingh, Diplomatarium Norvegicum 1 740,
1509, hvoraf ogsaa fremgaar, at gaarden dengang har været
tingsted. Gaards-nr. 67, har skyld 7.65 mark.

Melhus. Det gamle navn er Meöalhüsar, den midtre gaard.
Gaards-nr. 68, brugs-nr. 3, har skyld 7.03 mark.

Engstad. Det gamle navn er Ingiriöarstaöir, sammensat med
kvindenavnet Ingiriör. Gaards-nr. 71, brugs-nr. 1, har skyld
7.73 mark.

Engstad, gaards-nr. 71, brugs-nr. 2, har skyld 5.49 mark.

Heglum, gaards-nr. 77, har skyld 9.17 mark.

Skistad. Det gamle navn er Skiöastaöir, sammensat med
mands-navnet SkiÖi. Gaards-nr. 83, brugs-nr. 1, har skyld 9.04 mark.

Lilleberge, gaards-nr. 84, brugs-nr. 1, har skyld 7.86 mark.

Lilleberge, skrives ogsaa Lilleberre. Gaards-nr. 84, brugs-nr. 2,
har skyld 6.43 mark.

Gamle gaardnavne i Overhallen herred er:

Askelaunet er sammensat med mandsnavnet Askell.

Sellotten, gammelt navn Sellätr, et sted, hvor sælen gaar op
og ligger. At sælen har gaaet endnu længere op i Namsen, sees
af gaardnavnet Sellæg, gammelt navn Sellega.

Heien, udtales Heia. Efter udtalen kan det ikke ligefrem
være heiör, hei. Heien ligger nær en bæk, og det kunde ligge
nær at formode, at det egentlig er et af heiör afledet elvenavn.
Ved Heien maa her sigtes til overgangen til Vemundvik.

Omlen. Efter formen kunde det være et elvenavn med
afledningsendelsen -la. Det kunde tænkes at staa i forbindelse med
oma, lyde, klinge, brugt om en dæmpet, sterk lyd. Gaarden ligger
mellem Reinbjørelven og et forbi Lindset kommende tilløb til denne.

Gryten. Navnet maa egentlig tilhøre den lille bæk ved gaarden.

Raabakkan er vel et nyere navn. 1ste led kunde være rå,
vraa, afkrog; men andre forklaringer er ogsaa mulige.

Belgvold. 1 ste led kunde være belgr, afflaaet skind; men i
hvilken betydning dette ord isaafald skal forstaaes her, bliver
ligesom i de fleste andre tilfælde tvivlsomt. Da ordet undertiden
bruges som fjeldnavn, kunde man formode, at det sigter til den
isolerede fjeldhøide Hunnsaasen, nedenfor hvilken gaarden ligger.
Ordets anvendelse som navn paa fjelde, ligesom paa skjær, maa
være udgaaet fra betydningen: bug, vom.

Skiljaas. 1ste led kunde indeholde elvenavnet Skilja, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0759.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free