- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
751

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OVERHALLEN HERRED.

751

er sammensat med elvens navn. Denne er en fortsættelse af
Holandets vasdrag, som vel oprindelig i sin helhed har baaret
navnet Bjora, medens det nu benævnes med forskjellige navne.

Skjørland. Iste led indeholder aabenbart navnet paa den
elv, der nær gaarden falder ud i Bjøra. Dette udtales nu Sjørva,
det er udentvivl det almindelige elvenavn Skjerva. Det maa
afledes af skarf, som endnu er bevaret i folkesproget i
betydningen nøgen fjeldgrund, eller et dermed enstydigt sker/r.

Flasnes ligger ved en liden, til Eidsvatn gaaende elv, som
nu kaldes Flænna. Det synes utvivlsomt, at der er en sproglig
forbindelse mellem gaardnavnet og elvenavnet; maaske er den
oprindelige form Flaönisnes, af Flaönir, der kunde være det gamle
navn paa Eidsvatn. Dertil vilde svare et elvenavn Fleöna.

Fuglaar. Denne gaard og Fuglem ligger begge ved Bjøra og
hver paa sin side af en eiendommelig poseformet bugt, som elven
her gjorde, indtil den i forrige aarhundrede brød sig igjennem
den smale hals, fra hvilken tid der kun er en kvisl i det gamle
løb. Man kunde gjette, at Bjøra er et yngre navn paa elven,
og at den oprindelig har hedt Fugla, og at dette ligger til grund
for gaardnavnene; men det var vel ogsaa muligt, at et enkelt
parti af elven har baaret dette navn. Sidste led er formodentlig
lær, Iaar, en formodning, som støttes ogsaa af nogle af de ældre
skriftformer. Denne bugt af elven frembyder en vis lighed med
en i den gamle dyreornamentik almindelig form for fremstilling
af dyrs, ogsaa fugles, Iaar eller den øverste del af deres lemmer.

Fuglem, gammelt navn Fugleimr, sammensat med heimr.

Skomo er vel oprindelig Skögamör eller Skögarmör, sammensat
med genitiv flertal eller ental af skogr, skog, eller maaske
Skogmår. Gaardene ligger i adskillig afstand fra hinanden, skilte ved
en skogstrækning.

Hundsmoen, gammelt navn Hundingsmör, sammensat med
mandsnavnet Hundingr.

Grande, gammelt navn Grandi, tør, lav strækning ved vand.
Gaardens jorder ligger langs Namsen.

Klykken. Navnets form tyder paa et elvenavn ; der er ogsaa
en bæk nær gaarden.

Katmoen. 1ste led er vistnok genitiv flertal af kçttr, kat.
Der kan vist være grund til at formode, at der ved Kat- i
saadanne stedsnavne sigtes, ikke til den tamme kat, men til et vildt
dyr af katteslægten ; snarest maatte det da være gaupen.
Gaarden ligger lidt afsides oppe i aasen.

Grandaunet maa være sammensat med gaardnavnet Grande.

Steine, gammelt navn Steinn.

Skjelbred, gammelt navn Skjaldbreiö, bred som et skjold. Det
er vanskeligt at se, hvad navnet her sigter til; gaarden ligger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0761.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free