Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
754
’ NORDRE TRONDHJEMS AMT.
og nedenfor disse laa benpladen, og mellem denne og beltestedet
sneldehjulet og sigdbladet, det sidste umiddelbart ind til legemet.
I en haug ved Skomo var der atter et par ovale broncespænder,
bøileformet broncespænde, 18 glasperler, sneldehjul af brændt ler,
flere stykker af en plade af hvalben, sigd, kniv og 2 nøgler af jern
samt en samling klinknagler af jern og baadbeslag af jern.
Klinksømmene saaes at være rester af en baad, som har staaet i
retning nordvest—sydøst, og som har indeholdt et ubrændt lig.
Ogsaa dette er en kvindegrav og hører til en tidlig del af yngre
jernalder.
Fund fra Melhus er tidligere omtalt (bind I, pag. 875).
Gravhauge har der været paa Skage; paa Hunn var en meget
stor samling gravhauge; videre paa Halvardmo og paa Homstad.
Paa Bistad findes flere hauge og paa Gansyno en haug.
I Ranem sogn var hauge paa Skei og mellem Skei og Veglo.
Paa Ranem var der paa Schønings tid tæt ved kirkegaarden en
stor laughaug («Throndhaugen») og flere andre hauge.
Hauge har der videre været paa Amdal i nogen afstand fra
hinanden, paa Himo, paa Bjørnes, paa Fuglem, og paa Vold var
tre runde hauge; paa Melhus, paa Engstad, paa Bertnem og paa
Storem. Paa den ene af de store hauge stod en omtrent 2 m.
høi, flad sten. Hauge har og været paa Foss, paa Grande og
paa Vibstad.
Overhallen præstegjeld omfattede ifølge den trondhjemske
reformats 5 sogne, Ranem, Skage, Grong, Hølandet og Gladsø (Harran).
Ved kgl. resi. af 24de april 1818 henlagdes Sævik sogn i kirkelig
henseende fra Fosnes til Overhallen. Grong oprettedes til eget
præstegjeld ved kgl. resi. af 28de oktober 1820, idet Overhallen
residerende kapellani samtidig nedlagdes. Ved kgl. resi. af 13de
mai 1860 overgik de 3 sogne, hvori Sævik sogn var blevet delt,
til eget, Namsos, præstegjeld.
Ranem hovedkirke antages opført i det 12te aarhundrede
og var i sin tid hovedkirke for Naumdølafylke; den er en
langkirke af graasten med mure af 2Vs alens tykkelse. Den
ødelagdes ved ildebrand den 20de marts 1899. Efterat de
gjen-staaende mure var besigtiget af arkitekt Chr. Christie, meddelte
kirkedepartementet samtykke til kirkens reparation efter en af
arkitekten udarbeidet plan; denne blev dog under arbeidet
benyttet med stor frihed, og flere ændringer foretaget, uden at
arkitektens samtykke dertil blev indhentet. Den restaurerede
kirke har et taarn af reisværk, som dækker hele vestgavlens
midtparti, og afgiver 327 siddepladse. Kirken har en pragtfuld
altertavle fra 1670, som blev reddet ved branden og gjenopsat i
komplet stand med sin oprindelige farvelægning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
