Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
758
’ NORDRE TRONDHJEMS AMT.
og var uanselig og brøstfældig; men skibets og korets gavler og
tage havde den stolte reisning med spids mønevinkel, som findes
ved ældre kirker. Denne kirke var opført antagelig ca. 1680.
Den har vistnok før staaet paa Hunn, da sognet hos Aslak Bolt
ca 1430 kaldes Hunnar sokn, men allerede 1507 kaldes det dog
Skaga.
Om Skage kirke skriver biskop Nannestad i sin almanak
1750:
«Scage Kirke: Annex til Overhalden: Træ-Bygning nesten
hvid uden Anstrygning: Steen-Tag, meget slet; Uden Taarn med
et lidet Klaakehus: 2 Klaaker: Et got Skriftehus ved Søndre
Side af Choret, hvoraf er Gang lige paa Prædikestolen: Et lidet
Træ-Altare: Ringe Altar-Tavle med nogle slette Sind-Billeder:
Prædike-Stolen udskaaren og slet malet: Fonten nederst i Kirken
paa den Søndre Side af Kirke-Døren med et lidet udpoklet
Messing-Fad. Stolene hvide: En indlukt Stol nederst i Kirken paa den
Nordre Side: Gulvet i Choret er aldeles forfaldet: Syl-Muren
under Skriftehuset udskreden : Kirke-Gaarden indhegnet med Bord
nogenlunde paa den nordre Side, men paa den Søndre plat borte
paa mange Steder. Sr. Mejer er Kjøberen.»
Ranem og Skage kirker solgtes, sammen med de øvrige
kirker i det gamle Overhallen præstegjeld, ved kgl. skjøde af
22de oktober 1725 til oberauditør Jørgen Biørnør for 1680 rdl.
De tilhørte senere det saakaldte Hornemanske gods og indløstes
for menigheden i midten af det 19de aarhundrede.
Den ved Overhallen residerende kapellanis nedlæggelse
ledigblevne kapellangaard Øvre Veglo blev ved kgl. resi. af 13de april
1822 mageskiftet med fogedgaarden Barlien og udlagt til
embeds-gaard for fogden i Namdalen. Da præstegaarden Grande havde
uheldig beliggenhed i en udkant af sognet og derhos ved Namsen
elv var skilt fra de to sognekirker, blev gaarden solgt i henhold
til kgl. resi. af 7de oktober 1874, hvorefter fogedgaarden Øvre
Veglo i henhold til en resi. af 22de april 1885 blev indkjøbt til
præstegaard. Fogden i Namdalen blev tilpligtet for fremtiden at
bo i Namsos. Præstegaarden har vistnok oprindelig ligget ved
Ranem kirke; men da gaarden var udsat for elvebrud, maa den
i sin tid være ombyttet med gaarden Grande.
Paa Engstad skal ifølge Kraft have staaet en kirke, dog kun
en kort tid, da et indtruffet uheld, hvorved 7 baade forulykkede,
bevirkede, at den igjen blev nedlagt. Krafts kilde er Schøning.
En lysekrone af blik fandtes endnu for ikke længe siden paa
gaarden, og fjæle fra kirken paastodes bevarede i stabburet.
Efter Kraft skal 3 gamle kirker i det forrige Overhallen
præstegjeld, der indbefattede ogsaa Grong, men ikke Namsos, være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
