Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NAMSOS LADESTED.
783
om anlæg af et ladested ved Namsenelvens udløb under navn af
Namsos. Odelsthinget besluttede i 1842 ikke at tage denne sag
under behandling.
Sævik kommunestyre tog atter sagen op, og skjønt forslag
ikke var fremsat ved storthingets aabning i 1845, lykkedes det
dog Namdalens repræsentant Jørgen Johannes Havig at udvirke et
kongeligt forslag af 26de februar 1845 om anlæg af et ladested
paa Braaholmen. Det blev vedtaget under nogen dissens i
odelsthinget, og loven blev sanktioneret 7de juni 1845.
Efterat loven var vedtaget, søgte man at faa den forandret
i den retning, at byen skulde ligge paa sydsiden, paa
Spillum-siden, og der dannedes to partier Spillumpartiet og
Namsos-partiet.
Det hed, at stedet overskylledes ved høi vande, at der ikke
var havn, at ankeret ikke kunde naa bund. Der manglede,
foruden havn, vand og kommunikationer.
Det meste af den landstrækning, hvorpaa Namsos nu ligger,
var tidligere omskyllet af vand, som navnet Braaholmen antyder.
Ikke længe før byens anlæg var den laveste del af grunden,
det saakaldte Lonet paa nordre side af Kirkehaugen, overskyllet
til sine tider.
Havnens dybde er 10—25 favne.
Gjentagne gange indtil 1854 blev der fremsat forslag om
byens flytning til eller udvidelse til sydsiden, uden at det blev
til noget med forslagene.
Namsos blev som nævnt ladested ved lov af 7de juni 1845.
I 1845 ved byens anlæg var der 2 vaaningshuse paa stedet og
et par pakhuse. Ellers var der ager og eng, og paa Kirkehaugen
en birkeskog.
21de august 1845 bestemtes ved en forretning grændsen
saaledes:
Fra østre ende af Aufindbugten i nordøst til en
fremstik-kende bjergknold, hvori blev indhugget et mærke, og derfra i
omtrent lige linje i sydøst over tangen mellem Anfindbugten og
Namsens udløb eller den saakaldte Bjørumbugt eller Bjørumlon.
Grændsen blev mærket med skjelstene. Byen blev inddelt i
15 kvartaler, og i 1845 og 47 blev en hel del tomter udtagne,
men kun nogle af disse blev straks bebyggede.
Byen havde først ingen anden tilgang til Indre Namdalen
end en meget besværlig vei over Høiknesfjeldet. Der blev 1847
og 1848 anlagt en vei fra Strandhyllen til Namsos, og der blev
færgested fra Strømhyllen til Spillumsiden. I 1862 paabegyndtes
vei gjennem Namsendalen.
Postaabneri oprettedes i 1847. Det første møde af byens
fædre om kommunale anliggender holdtes 29de juni 1849. Byen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
