Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NAMSOS LADESTED.
787
rancesummerne for de nedbrændte gaarde og for det forsikrede
løsøre kom ind, og nybyggeriet bragte penge i cirkulation. Heraf
fulgte handelsrørelse og omsætning. En hel del af
handelsomsætningen tilfaldt dog andre byer, navnlig Trondhjem.
Det faste fjeld under Namsos og omkring Namsos er
granit tjenlig til byggesten, saaledes er kirken bygget af granit
taget i byens nærhed. Over graniten ligger ler og sand.
Havnen er god og forsynet med fortøiningsringe og en god
kai, dels af sten dels af træ.
Den i 1898 opførte dampskibskai er forlænget, saa at to
rutegaaende dampskibe nu kan lægge til samtidig.
Muring og opfyldning af den saakaldte Strandgademur er
væsentlig tilveiebragt ved bidrag af byens borgere med endel
tilskud af havnekassen.
Namsos kirke. Namsos præstegjeld bestod oprindelig af
ét sogn, Sævik, tilhørende Fosnes præstegjeld. Ved kgl. resi.
af 24de april 1818 henlagdes sognet til Overhallen, saaledes at
det skulde betjenes af dettes residerende kapellan. Efterat
ladestedet Namsos var oprettet ved lov af 7de juni 1845, blev der
ved kgl. resi. af 23de marts 1859 givet tilladelse til, at der for
ladestedet opførtes en kirke, og at byen fra den tid, denne var
taget i brug, overgik til et eget anneks. Ved kgl. resi. af 21de
marts 1860 blev det bestemt, at den nordenfor Bjørumsfjorden
og Namsenelven liggende del af Sævik sogn skulde overgaa til
et eget anneks, Vemundvik; for distriktet Vemundvik (indbefattet
Namsos) var kirken tilladt opført allerede ved en resi. af 30te
december 1843.
Ved kgl. resi. af 13de mai 1865 blev det bestemt, at der
af Overhallen præstegjeld skulde udskilles et nyt, Namsos
præstegjeld, bestaaende af Namsos ladested (som hovedsogn) samt Sævik
og Vemundvik sogne. Samtidig blev gaarden Bjørum i Vemundvik
indkjøbt til præstegaard for den nye sognepræst.
Ved en resi. af 8de mai 1885 forandredes sognenavnet Sævik
til Klingen (efter den gaard, hvorpaa kirken nu staar). Ved
kgl. resi. af 30te september 1890 blev Namsos herred delt i to,
Klingen og Vemundvik.
Den i henhold til resi. af 23de marts 1859 opførte kirke i
Namsos brændte den 27de juni 1872; den var af træ. Ved kgl.
resi. af 27de juni 1873 tillodes opført en ny kirke paa den
gamles tomt; den opførtes efter tegninger af arkitekt Nordan den
ældre og var en langkirke opført af tømmer i 1874 med 556
siddepladse. Den ødelagdes ved byens brand den 30te mai 1897.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
