- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
863

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FLATANGER HERRED.

863

været et fjordnavn Glaör, «den blanke, straalende», som kan
have tilhørt den indelukkede fjordarm indenfor øen, nu Aarfjord.
Øen kan efter den have faaet navnet Glaösøy. Gaards-nr. 23,
brugs-nr. 1, Gladsøen, af skyld 3.39 mark, har 13A husmandsplads,
brugs-nr. 2, Sørdemma, af skyld 3.68 mark, har 13A
husmandsplads, brugs-nr. 3, Gladsøen, af skyld 3.68 mark, har 13A
husmandsplads, brugs-nr. 4, Gladsøen, østre, af skyld 3.39 mark, har
13A husmandsplads.

Trefjord, skrives almindelig Træfjord. Navnet kan efter gamle
skriftformer komme af præll, træl; men man kunde ogsaa tænke
paa Trælen ved Tønsberg og paa et ældre, usammmensat
fjord-navn. Gaards-nr. 26, brugs-nr. 1, af skyld 3.94 mark, har 1
husmandsplads.

Laukvik, skrives almindelig Løgvik, Løkvik. Iste led i navnet
er laukr, løg, der findes brugt i mange sammensatte stedsnavne
og der vel altid sigter til vildtvoksende løgarter. Gaards-nr. 30,
brugs-nr. 1, har skyld 4.93 mark.

Halmøen, gaards-nr. 48, af skyld 4.77 mark, har 3
husmandspladse.

Gamle gaard navne i Flatanger herred er:

Indvorden kommer ligesom Utvorden af varöa, varde. Imellem
begge gaarde ligger Vordfjeldet, der synes skikket til plads for
en varde. Der har sandsynlig oprindelig været en samlet gaard
Varöa, som vel snarest har ligget ved den nuværende Utvorden.

Brumoen ligger ved en elv, hvor der nu, som vel ogsaa
tidligere, er en bro.

Bjørgan kommer af bjçrg, ligger paa en kystrand under et
fremskydende fjeld.

Skingert. Skillingar i Sverres saga er maaske dette navn,
uagtet den nuværende form da forudsætter en meget sterk
af-slidning. Det hører vel til oldnorsk skjalla, klinge.

Feøen, gammelt navn Féøy, af fé, fæ, kvæg. Navnet betegner
øer, som har været brugte til havnegang.

Kvernø. Denne temmelig store ø har maaske faaet sit navn
af et blindskjær Kverna ved dens nordvestlige side. — Naar
kvern ofte bruges i navne paa skjær og holmer, kan det tildels
forklares af deres form, idet kvern er at forstaa som
kvern-steinn; men der kan vel sigtes til havets brydning mod et skjær,
som er sammenlignet med en malende kvern.

Knotten, gammelt navn Knçttr, er vel egentlig navn paa
Knottfjeldet, under hvilket gaarden ligger.

Faldet, kommer af fall, her vel snarest i betydning af
jordfald.

Eian, kommer af eiö, eid, ligger ytterst paa den lange halvø,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0873.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free