- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
927

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LEKA HERRED.

927

Myrerne i Leka herred er skikkede dels til opdyrkning og
dels til torvskj æring.

Torv bruges almindelig, der er middels god torvmyr; mest
paa gaarden Skei. For 1 m.3 myr betales kr. 0.50 af den, som
skjærer.

En almindelig familie bruger 40 m.3 aarlig.

Sydlig paa Leka er der lidet torv. Madsøen har torv til
eget brug syd paa øen. I Gutvik bruges torv, desuden en del ved.

Under torvskjæring støder man ofte paa trærødder,
undertiden af anselige dimensioner.

I Leka og Gravik angives af jordkomiteen i 1907 at være
1 000 maal myr.

Efter jordbrugstællingen i 1907 er der i Leka og Gravik
1 148 maal myr, hvoraf 411 maal er skikket til brændtorv og
364 maal til torvstrø.

Her er ikke meget multer.

Paa øen Leka var der 1901 til 1904 megen skjærpning.
Sjøhaugens forekomst blev drevet, men med tab. Omtrent 100 tons
kobbermalm blev produceret. Forekomsterne er fattige, nogle
faa førte kobberkis og magnetkis.

Fiskeri. Tidligere drog næsten hver voksen mand til
Lofoten.

Skreifisket ved Gjeslingerne søges af flere af de tidligere
lofotfiskere. Naar fiskerne er kommet hjem og har gjort vaaronnen,
staar sommerfisket for døren.

Det væsentligste sommerfiske drives som bankfiske ude ved
de ytterste vær og fornemlig udenfor Sklinna paa Sklinnabanken
i Leka og Vikten herreder. Fiske drives saavel af seilfartøier
som dampfartøier og giver ofte godt udbytte, og motorbaadene
er blevet almindelige. Paa grund af det urene farvand har dette
fiske tidligere kun foregaaet i de lyse sommermaaneder; men
nu er forholdet noget ændret, efterat der er kommet fyrlygter.

Udover høsten er ofte fedsildfisket vigtigt, dels inden herredet
og dels i de tilstødende distrikter. I 1903, da dette fiske slog
særlig godt til, dreves det inden Leka og Gravik af 1 380 fiskere,
400 garnbaade, 48 notlag samt med et udbytte af 50 000 hl.

Samme aar deltog fra Leka og Gravik præstegjeld i
skreifisket 604 mand med 200 baade.

I 1905 var der ved skreifisket ved Sklinna fiskevær 340 fiskere,
og der fangedes samme aar ved Sklinna 70 000 stkr. skrei, ved
Vaagan 32 000 og Risvær i Gravik 36 000 stkr.

I 1905 var udbyttet af bankfisket fra Leka og Gravik
340 000 kg. fisk, kveite, brosme og lange, til en værdi af 53 100 kr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0937.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free