Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LEKA HERRED.
935
Paa Gutvik, nordligst paa Austra, er der hauge paa alle
3 gaarde. Paa den sydligste gaard var i 1877 ved sjøen 4—5
runde hauge og paa etpär af dem stod stene af 60—70 cm.s
høide.
Paa Skei er der levninger af en overmaade stor gravhaug,
maaske den største i landet næst Raknehaugen paa Romerike.
Det heder, at den har været omtrent 350 skridt i omkreds og
over 10 alen høi. Omkring den har været en nogle fod høi og
bred afsats. Der er beretninger om 4 gravninger i haugen, men
allerede før den første var der gravet et dybt hul i midten.
I 1755 grov 10 mand i 8 dage, i 1775 grov efter anmodning af
Schøning et kompani soldater i IV2 dag, og i 1780 og 1840 er
eier gravet. Efter beretningerne har haugen bestaaet af sand,
med en indre kjerne af runde løftestene paa omtrent Vs af haugens
tvermaal. I den øverste del af sandhaugen er fundet 2 kullag,
hvert omtrent 30 cm. dybt, skilte ved et lag sand af 1—2 m.s
dybde, det øverste kullag 2 m. under overfladen. Inde i
stenrøsen har der været et rum, dannet af furubjælker og jernbolte,
hvoraf der blev fundet en mængde, ligesom af klinksøm.
Under en flad stenhelle var et skelet af et menneske, ved
siden var stykker af et sværd af jern, en hovedskalle og
andre ben. Derhos var der en stor mængde ben af kjør,
smaa-kreaturer og svin. Fra den første gravning nævnes en stor kjedel
af metal med indgravne billeder, men beskrivelsen af den er
meget usikker.
Af haugen er kun den sydvestlige del tilbage. Det har
været en tro, at det er denne haug, som namdalskongerne
Her-laug og Rollaug lod opføre, og hvori Herlaug lod sig begrave
med 11 mand. Sagnet om Herlaug, er neppe historisk. Haugen
henføres til yngre jernalder. Foruden denne store haug var der
i 1775 mange runde og aflange hauge paa gaarden. I 1873 var
endnu nogle mindre hauge i retning mod Huseby.
Leka kirke paa gaarden Husebys grund ved Lekas østkyst
er en langkirke af tømmer med 400 siddepladse, opført 1867.
Ved kgl. resi. af 20de april 1861 blev det bestemt, at Leka
anneks skulde fraskilles Kolvereid præstegjeld og oprettes til et
eget, Leka sognekald. Til embedsgaard for den nye sognepræst
udlagdes den Trondhjems biskop beneficerede gaard Frøvik. Ved
kgl. resi. af 30te september 1882 blev præstegjeldet delt i to
sogne, Leka og Gravik. Disse sogne overgik ved kgl. resi. af
27de juni 1908 til særskilte herreder fra 1ste januar 1909.
Leka kirke omtales i den trondhjemske reformats og i
Nam-dalens beskrivelse af 1597 (Leckenes kirke). En gammel trækirke
paa Leka brændte ved lynild 2den februar 1864. Ved kgl. resi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
