Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
938
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
I Graviks fastland er fjeldene skilte ved mange vande og
forsænkninger, saa landet er i det hele kuperet og forrevet, flere
steder med steile styrtninger; de jevnere sider er ofte bevoksede
med tynd naaleskog, toppene er bare med løse stene.
Stor skar fjeld, 520 m., og Tverakslen, 482 m., ligger paa
grændsen mod Foldereid herred, Kjølen, 582 m., ligger der, hvor Gravik,
Foldereid og Bindalen herreder støder sammen. Vestskraaningen
falder steilt mod Markavatn og dalstrøget sydover fra dette.
Vestlig for MarkaVatn ligger Blaafjeld, 525 m. Syd for
B’laa-fjeld følger Lundsengfjeld, 458 m., skilt ved Kilsvatn fra
Drossa-fjeldet; Kilshatten, trigonometrisk punkt, 494 m., har steile
styrtninger mod Gravikvaagen og Storvatn.
Paa Blaafjeldets østskraaning ligger Merkespynten, 293 m., og
Ørntinden, 283 m., grændsende til Bogavatn og Troldvøtn; længere
nord ligger Kaarfjeldet, 471 m., som falder mod Markavatn og
strækker sig nordover langs Saglivatn.
Mod Aarsetfjorden er en noksaa bråt skraaning, der nærmere
kysten bliver slakere; her er nogle gaarde og pladse.
Blaafjeld og toppene omkring Finsurtjern er oversaaet med
løse stene. Fra toppen nord for dette tjern ned mod den nordre
del af Soløivatn er en regelmæssig rabbe af smaasten og grus,
der sandsynligvis er en liden moræne; en lignende mindre er der
paa nordskraaningen af Drossafjeldet.
Paa den halvø, der fra eidet mellem Storvatn og
Gravikvaagen strækker sig mellem Eiterfjorden og den ytre del af
Aarsetfjorden, er forrevne, vilde fjelde.
Østligst ligger Finsettuen, 199 m., vestligere Fjølviktinden,
180 m., og sydlig Hestviktinden, 183 m., som egentlig er den
østligste del af Eiternestinderne. Disse tinder styrter bråt af mod
Eiterfjorden. Der er mange dybe sprækker og revner, saa det
ikke alle steder er saa let at komme op. Fjølviktinden har lange,
smale spalter fra syd.
Det låve strøg fra Storvatn indover til Markavatn paa
Blaa-fjelds sydside grændser i syd til Haltussen og kaldes Vasbygden.
Der er mange vande og usædvanlig smaakuperede former. Især
Kammen og Markadalen er vilde og ufarbare, med steile
styrtninger og trange, dybe dalsænkninger.
Syd for Vasbygden ligger Haltussen, hvis høieste top er
trigonometrisk punkt, 600 m. o. h.; høideryggen strækker sig fra
nordøst mod sydvest paa grændsen mod Foldereid herred. Den
sydligste del er Krekling-Haltussen, 427 m., ligeledes paa
grændsen; Libliksfjeld, 375 m., ligger der, hvor grændsen mellem Gravik,
Foldereid og Kolvereid herreder støder sammen. Fra høideryggen
falder fjeldet først steilt, men saa slakere mod Storvatn og det
flade myrlænde, hvorigjennem Horvelven løber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
