- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
957

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KOLVEREID HERRED.

957

Rotvikbotn i Kolvereid herreds vestlige del mellem
Valskift-tind, Vaslifjeld og Langskarfjeld paa sydsiden og Mulstadfjeld
paa nordsiden er fra vest til øst 5.2 km. langt, den vestligste
del ligger i Nærø herred. Det er bredest, op til 1.4 km., i den
østlige del. Det staar i forbindelse med Mulstadvatn, som er
2.2 km. langt fra sydvest mod nordøst. Paa sydsiden gaar en
lang bugt sydvestlig ned mod gaarden Horvereid.

I flere korte elveløb falder det ud i Sørsalten.

Rotvikbotn og Mulstadvatn har brakt vand. Naar sjøen er
stor, gaar den nemlig op i Rotvikbotn, og smaabaade kan da
gjennem en smal kanal komme helt fra sjøen op i vandet. I
Rotvikbotn fiskes hvert aar sild. En sildestim har engang ved
stor sjø kommet op i vandet og har formeret sig der.

Kyst. I Kolvereid herred gaar ind Foldenfjord med
Oplø-,.fjord, Kvistenfjord, Indre Foldenfjord, Sørsalten, Nordsalten og
Nærø-sundets fortsættelse.

Kolvereid herreds fastland har en 183 km. lang kystlinje.

Ankerpladse. I Kolvereid kan ankres ved Smednes paa
16—17 m. vand; her er god havn i sydlige og vestlige vinde;
men med østlige vinde er det vanskeligt at komme løs.

I Harenesbugten i Foldenfjord ankres i bugten nord for
jern-søilen paa ca. 4 m. vand. Fra søilen er det grundt østover ca.
50 m. og ligesaa mellem søilen og fastlandet i vest. Det er
vanskeligt at komme op med nordlig og nordvestlig vind og
vanskeligt at komme derfra med østlig og sydøstlig vind.

I Opløfjorden i bugten ved Galtnes er ankerplads og for smaa
fartøier ligeledes ved Sandvik, og i bugten paa nordsiden af
Krokøen.

Paa Foldenfjordens nordøstside i Øksningsundet kan tørnes paa
en 10—14 m. vand; sundet er aabent for nordvest og sydøst;
der gaar en temmelig sterk strøm.

Naar man vil tørne ved Buø, bør man lodde sig op til ca.
30 m. vand; grunden er meget afgaaende. Smaafartøier indtil
2 m. dybgaaende kan paa høivande gaa over grunden mellem
Buø og Gjeisnes og finde en god ankerplads paa 3 m. vand.

I jEdshaugvaagen kan smaafartøier ankre paa 8—14 m. vand
med god holdebund af sand og ler.

I sundet mellem Korsholmen og landet kan ankres paa fra
6—15 m. vand. Det er grundest paa det smaleste.

Ved Sæla er godt ankersæt mellem denne og Gjeringen, 7 m.
paa det grundeste.

Remmastrømmene i Kolvereid danner forbindelsen til vands
mellem Nordsaltenfjord og Sørsaltenfjord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0967.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free