Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOLVEREID HERRED.
961
tydelig. Kolvereid herred har forøvrigt en del skog, der dog for
det meste er glissen.
I den østligste del gaar birken kun paa faa steder noget
høiere end furuen. Muligens kommer dette af, at finnerne til
det sidste har havt vinterophold her.
Skogen er tilstrækkelig for herredets behov.
Som brændsel bruges endel torv.
Der bygges og sælges endel baade, og af og til kjøbes høvlede
bord fra høvlerierne.
Middelprisen i 1905 pr. meterfavn brændeved, fremført til
forbrugsstedet inden bygden, var: Birk 10 kr., furu kr. 7.50 å 8,
or 7 kr., gran kr. 6 å 6.50.
Middelprisen i 1905 pr. tylvt bygningstømmer var 14 kr.
for 6 å 7 m. 15 å 16 cm. top.
Omtrent Vi o af skogen eies af udenby gdsboen de. Intet eies
af udlændinger.
Statsskoge er Mjøsundvatn, Oplø og Løvset almenninger.
Oplysningsvæsenets fonds skoge er Kolvereid præstegaardsskog
og Nærø præstegaardsskog (Horven).
Myrer. Der er flere myrer af ikke liden udstrækning; de
bruges som slaatteland, og der skjæres endel brændtorv.
Myrer i Kolvereid herred er myren mellem Folden f jord og
■Sørsalten, der strækker sig fra Løvaasen paa Langskarfjeldets
østside til Damtjern; den er henved 3 km. lang. Straks syd for
Kolvereid kirke ligger en stor myr med 1.5 km.s længde og bredde;
denne er dyrkbar. Kort nord for Opløfjorden mellem Sætervatn
og Peengvatn er en ikke ubetydelig myr; ligeledes fra Liavatns
nordende til Fuglevatn og tildels ved Liaelvens vestbred til Sundnes;
langs Horvelvens nordbred er en myr lige fra fjorden og 3.5 km.
opover.
Paa enkelte øer i Kolvereid herred er der ogsaa mindre myrer,
saaledes paa Gjeringen og ved Søraavatns vestbred mellem
Sør-salten og Nordsalten.
I Kolvereid herred angives efter jordkomiteen i 1907 at
være 1 500 maal myr.
Efter jordbrugstællingen i 1907 er der 6 590 maal myr,
hvoraf 3 123 maal er skikket til brændtorv og 2 816 maal skikket
til torvstrø.
Fiskeri er en hovednæringsvei.
Sildefisket kan undertiden være rigt i Foldenfjorden, ogsaa
i Sørsalten og Nordsalten.
Der fiskes ikke lidet laks. Aaret rundt fiskes uer til
hus-brug og til salg.
Cl — Nordre Trondhjems amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
