Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3t>
100 NORDLANDS AMT.
Ud mod havet nordvest for Velfjorden ligger oen Vega; om
denne o og de nordligere liggende øer Trænen i Lurø ytrer
amtmand Blom, at de er hoie klippemasser midt imod det vilde hav, og
ser mere ud til at være opholdssted for hvalrosse end for
mennesker.
Der er vistnok temmelig hoie fjelde paa Vega, skjønt øen
ligger langt ude; Troldtinden sydlig paa øen naar 797 m. o. h.r
men der er ogsaa store strækninger med fladt land; der er god
kjørevei over øen og godt fiske aaret rundt, og bygget bliver oftest
modent der.
Nordenfor Velfjorden ligger den sydlige del af Tjøtta herred,
hvilken kaldes Vevelstad anneks.
Udsigten fra høiderne omkring Vevelstad over det vide arkipel
af øer er interessant, skriver Leopold von Buch. Man ser her med
forundring, hvor forskjelligartet deres bygning er. Nogle er klipper,
som neppe er tilgjængelige, andre er ganske flade med ringe høide
over havet. Nogle synes at være et enkelt fjeld for sig, andre
en samling af flere hoie øer, men som nu hænger sammen, fordi
havet ikke længer dækker de låve dele. Blandt alle disse øer er
ingen mere eiendommelig end den høie ø Aisten med de mægtige
fjelde, de Syv søstre, syv toppe, som rager hoit op i den evige
sne, og som længer nede styrter sig i havet med sorte sider. De
er i vid omkreds, saa langt øiet naar, de største høider.
I det faste land, som hører til Tjotta herred, gaar ind den
trange fjord Visten, og der er i denne del af herredet høie fjelde
som Finknæet, der bruges som sjomerke og naar en hoide af
1158 m. o. h.
1 modsætning til dette land er selve øen Tjøtta, hvorefter
herredet har navn, ganske lav. Tjotta, 11.3 km.2 stor, er flad
og uden fjelde. Det lader sig let tænke, hvor paafaldende en
saadan flade er næsten ved foden af de svære kjæmper ved
Alstahaug og midt imellem saa mange høie klipper.
Paa Tjøtta boede den bekjendte skald Øivind Skaldespiller,
og ligesaa hans søn Haarek af Tjøtta, som var en af anførerne
i slaget ved Stiklestad.
Den flade Tjotta med sine bautastene og sine historiske
minder er besunget af Petter Dass:
Paa Tjøttøens deilig’ eg drabelig’ O
Maa jeg mit poetiske Pulver udstrø.
Der tindes oprettede Stene.
I fordum har Haarek paa Tjøttøen bod.
Der skrives, han var udaf Kongelig Blod,
Af Høvdingers Herkomst oprunden.
En Mand, som i Kampen var aldrig forfærd,
Men hærded’ i Fiendens Tarmer sit Sværd,
Med hvilket han Seier har vunden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
