- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
52

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100

NORDLANDS AMT.

Lovanden er tilholdssted for tusender af luiidefugl, og en
vigtig næringsvei her var fangst af lundefugl i garn, der lagdes
over uren hvor 1 andefuglen holdt til. En sentimental lovgivning
har forbudt denne fangstmaade, og den anden jagt med hunde,
som kryber ind i uren og henter fuglene ud, lønner sig ikke.

Lurøen, efter hvilken Lurø herred har navn, hed i
gammel tid Lü()røy af li’tör, en stok, og navnet sigter vistnok til det
H89 m. høie Lurøfjeld, som fra nord og syd fortoner sig som en
spids top.

Nærmest fastlandet i Lurø herred ligger øen Alderen, skilt
ved Aldersundet fra det østenfor liggende høie land. Hele Alderen
er en botn eller en sækkedal, hesteskoformet omgivet af hoie
fjelde. Fastlandet har mange vakre tinder som Silatinderne,
Lia-tinderne og de tredelte Okstinder. Alpelandskabet fortsætter mod
øst henimod Hnr/tuvbræen, en af Svartisens udliggere med den
1 277 m. høie Høgtuva.

Over Hestmandøen, 2 km. nordenfor den bekjendte top
Hestmanden, gaar polarcirkelen. Øen, der dels horer til Lurø og dels
til Rødø herred, heder nok egentlig ikke Hestmandøen. Gaarden
paa øen kaldes Hestmoen. Mulig er det oprindelige navn
Hest-mund ligesom gaarden Teksmoen i Melø har hedt IJexmund.
Hestmandens oprindelige navn har maaske været Hest og gaardens
Hestmund. Fjeldet kaldes ogsaa Skytteren efter et andetsteds
meddelt sagn.

Toppen af den 568 m. hoie Hestmand, der mod syd danner
en steil fjeldvæg, har, seet fra øst, lighed med et svært
menneskehoved, hvor man med nogen fantasi kan se næse, mund, hage,
pande og hals. Mod nord fortsætter fjeldet i jevn skraaning, og
det hele fjeld faar en vis lighed med en kappeklædt mand
tilhest. Söndenfor er der nogle udstaaende klipper høit oppe,
som skulde være hestens hoved. Af manden sees kun hovedet,
da en stor kappe ligger bagover hesten. Man maa tage fantasien
noget til hjælp for at faa alt dette ud af fjeldkolossen.

Østlig for Hestmandøen gaar Melfjorden ind i landet, inderst
inde med Høgtuvbræen i høiden paa sydsiden. Den har paa
nordsiden en sidefjord, Xordfjorden, og inderst i botnen her
falder ned en bræ, saa at dens laveste del ikke ligger mere end
ca. 100 m. o. h. Melfjorden ligger i Rødø herred, der har navn
af den vestligere liggende Bodø, hvor sognets kirke er bygget.
Rodo bestaar for en væsentlig del af serpentin, og fjeldets fonn
fortoner sig slig, at den, naar man tager indbildningskraften til
hjælp, kan faa en form af en love, og Rødos fjeld kaldes ogsaa
Rødøløven eller den Norske løve. Rodoløven, som er 440 m. hoi,
er ialfald et stateligt fjeld, og von Buch skriver, at formen paa
disse klipper, der som en uhyre gothisk ruin hæver sig høit over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free