- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
57

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURLIG BESKAFFENHED.

101

op til Junkerdalen og til Graddis, den øverste fjeldstue paa grændsen
mod Sverige. Junkerdalsgaardene, som er 8 i tallet, ligger
vakkert paa en stor, flad, gron slette, der gjennemstrømmes af
Junkerdalselven og er omkrandset af meget høie, bratte fjelde:
Baad.fjeld, Kjerringfjeld og den prægtige Solvaagtind.

Junkerdalen har neppe, saaledes som almindelig antaget,
navn efter lensherre Preben von Almen, junkeren, der foretog et
tog gjennem Saltdalen og ødelagde Nasa sølvværk. Junkerdalen,
der gjennemstrømmes af Junkerelven, har vistnok navn efter et
fjeld, Junkeren, dog ikke af Junkeren i Mo, der ligger langt borte.
Det er og muligt, at det har navn efter en fin, Jonka, det er Jonas.

Om grændseegnen her mellem Sverige og Norge skriver den
svenske forfatter Arvid Sohlmann, som reiste fra Sverige til
Saltdalen gjennem Junkerdalsuren:

Disse egne er i Sverige bekjendt for sin fiskerigdom. I Merkenes
er den sidste fjeldstue paa veien til Norge; den ligger ved
Skel-lefteelv nær dens udspring. Vi er nu midt oppe paa hoifjeldet,
og snedriverne ligger endnu rundt omkring huset. Den følgende
dag naar vi rigsgrændsen, og umiddelbart derefter begynder
nedstigningen.

1 samme øieblik forandrer billedet fuldstændig karakter, og
det paa en for vor nationalstolthed næsten saarende maade.
Istedetfor de fattige og nøgne eller sneklædte fjelde paa
svenskesiden, paa hvis skraaninger en og anden tue gulnet græs fra ifjor
samt her og der en endnu ikke udsprungen dvergbirk udgjorde
hele vegetationen, ser vi nu et landskab med rig skogvækst og
snart ogsaa græsvegetation. Og medens dyreverdenen var saa
godt som dod de sidste mil paa den svenske side, idet kun en og
anden slags fjeldmaage lydløst kredsede over fjeldvandene, ser
eller horer man her fugleliv baade paa marken, i træerne og høit
oppe i skyerne. Opover fjeldsiden beiter en renhjord, og hundenes
gjoen gjenlyder mellem bjergene.

Man kommer ned i den mærkelige, meget lidet besøgte
Junker-dal, der gjennemstrømmes af Junkerelven, som i fald paa fald
kaster sig udover dalen. Denne dal skal have faaet sit navn
efter den norske junker Preben von Ahnen, som i aaret 1658
under den svensk-danske krig faldt inc! i Sverige med en liden
troppeafdeling og ødelagde sølvværket ved det i nærheden af
grændsen liggende Nasafjeld, et af den tids største og mest
lønnende grubeforetagender her i landet.

Vegetationen bliver rigere og rigere. De usædvanlig store
og velvoksne birke lyser med sine blændende hvide stammer.
Hist og her i skogen ser man dalens indbyggere beskjæftigede
med at indsamle næver, en af egnens indtægtskilder. Snart maa
imidlertid birken begynde at vige for furuen, som med sin mørke-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free