- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
60

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100

NORDLANDS AMT.

syd og vest. I midnatsols belysning er der et uforlignelig skjont
farvespil over hav og de utallige tinder.

Omtrent 100 km. vestnordvest for Bodo ligger oen Rost, der
med de omgivende mindre oer afslutter den lange række af oiande,
som kaldes Lofoten. Disse nævnte 100 km. er det vide gab,
hvormed den havbugt, som kaldes Vestfjorden. begynder, for saa
med aftagende bredde at fortsætte mod nordost henimod 170 km.
til mundingen af Ofotenfjord. der atter fra Vestfjorden fortsætter
omtrent 80 km., indtil fjorden inderst i Rombaksbotn i Ankenes
kun ligger 8 km. fra grændsen mod Sverige. Lofoten og
Vesteraalen er senere omtalt.

Kyststrækningen paa Vestfjordens sydøstre side langs Salten
kaldes i modsætning til Lofotens øer Indlandet. Landskabet her
paa Vestfjordens sydostre side skal omtales först. Fjeldene optræder
paa dette indland i Salten mere isoleret, og deres form er ofte
bizarre.

Paa strækningen fra Landegode langs kysten forbi Kjerringo
er skjærgaarden tildels afbrudt, eller oerne ligger spredt, saa leden
er ikke helt dækket. Fjorden Misten eller Mosten gaar ostlig
ind i Bodin herred.

Misten eller Møstfjorden deler sig indad i to sidefjorde,
Nordfjord i nordost og Sørfjord i sydvest. Fra bunden af Hopen
i Saltenfjord forer et lavt eid med Vatnevatn over til bunden af
Sorfjord i Mostfjord.

Paa halvoen mellem Møstfjord og Foldenfjord ligger den
storste del af Kjerringa herred, til hvilket ogsaa horer forskjellige
ogrupper som Karlsøværet. I Kjerringø herred og i naboherredet
Sorfolden mod ost omkring Sjunkfjord er der vilde tinder. Mest
kjendt er den ud mod havet liggende Strandaatind. 862 m. høi,
en hvas eg, som er ubesteget.

Nordostlig for Kjerringø kirke ligger foruden Strandaatind
ogsaa Laaterfjeld. 815 m. hoit, hvilke to fjelde er forbundne
ved en ryg, saa at denne med de to fjelde tilsammen omkrandser
en botn. Det er vistnok disse Strandaatinder, hvis form har
vakt de ældre reisendes opmærksomhed, Leopold von Buchs og
James Forbes’s.

Forbes siger, at fjeldene her kan kappes med Mont Blancs
naale i besynderlige fantastiske former. Han har intetsteds
seet toppe, som var mere fuldkommen tilspidset.
Hovedgruppen danner, hvad der ofte, skjont det er unoiagtig, er kaldt
kraterform, næsten en krands af steile tinder med hovedaabningen
mod sjøen.

Omkring Kjerringø var der igjen en helt anden natur end
ved Bodo, skriver Leopold von Buch. Fjeldene havde her atter
den for de norske kyster sædvanlige karakter. Mod Foldenfjorden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free