- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
71

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURLIG BESKAFFENHED.

101

Den ytterste øgruppe i Lofoten er Røst øgruppe, og den
ytterste eller sydvestligste i denne gruppe igjen er, nogle smaa
skjær i dette urene farvand fraregnet, den lille ø Skomvær, 15 km.
sydvest for Røst hjemland.

Skomvær er en lav ø, bestaaende af glimmergneis og
glimmerskifer; den er kun 16.7 m. hoi. Langs havet er det fast fjeld,
forrevet og optæret af sjøen og veirliget.

Saa følger længer mod nordøst nogle hundrede smaaøer samt
øerne Nykerne, Storfjeldet og Ve dø.

Nykerne, der er tre og benævnes Hernyken, Trenyken og
Ellefs-nyken, er forholdsvis høie øer med besynderlige former, tildannet
som de er af havets brændinger.

Af øerne er Storfjeldet den høieste; der er tagdannet ryg paa
fjeldet, 267 m. høi, 1.1 km.2 stor. Vedø er 0.9 km.2 stor, 209 m.
høi, har en hule og et fuglebjerg.

Røst hovedø hed i gammel tid Rost. som betyder
strømhvirvel, og har vel hensyn til det stromhaarde hav. Øen er
ganske lav og 3.6 km.2 stor.

Da Røstoen er lav og de omliggende øer Stavø, Vedø,
Stor-fjeldet og Nykerne er forholdsvis høie med bratte sider og
underlige former, og da havet omkring er opfyldt af talrige smaaøer
og skjær, bliver sceneriet omkring Røst noksaa eiendommeligt;
ogsaa de høie øer er græsklædte helt op imod toppene; reiser
man nær under disse øer, saa har man for oie og ore det
tilsyneladende forvirrede liv paa fuglebjergenes bratte styrtninger.
I klart veir er den høie Værø og det høie land ved Lofotodden
synligt fra Røst, ligesom fastlandet i klart veir sees tvers over
Vestfjorden. Fra en af toppene, f eks. fra Stavøen, har man
en udmærket oversigt over denne øverden, hvor de talrige
smaaøer synes at svømme paa havet.

Nordøstlig for Rost, skilt fra samme ved en 22 km. lang
havstrækning, ligger Værø hovedø. Den er høi. Nordlandsnubben
naar her 456 m. o. h.

Væro har en eiendommelig natur, helt forskjellig fra Røsts.
Fjeldsiderne, der sandsynligvis tildels har faaet sin nuværende
form ved havets arbeide, er meget steile, og de rygge, som lober
ud fra øens høie hovedryg, er smale, og de enkelte dele, som
Svinekammen og de andre fjelde, har mærkelige egge med tinder.
Saa er der ogsaa fuglebjerge i de steile fjeldsider paa øens
sydlige del, og saa er der et af skjær oversaaet hav, over hvilket
fjeldene paa den anden side af den brede Vestfjord er godt synlige
i klart veir.

Ved Maastadeidet, som er lavt, er Værø delt i to dele. Øen
er 15.6 km.2 stor.

Mosken, 6 km. nord for Værø, er en forholdsvis høi fjeldø,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free