Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
NORDLANDS AMT.
Rulttinderne, hvoraf den høieste, Ruiten, naar over 1 062 m. o. h.
Med de steile og forrevne øer Lille og Store Molla paa sydøstsiden
gaar Øihellesund mod nordøst og fører forbi Digermulen ind i det
egentlige Raftsund. Dettes omgivelser er vel af alle steder i
Lofoten mest bekjendt for sin mærkelige natur. Raftsund gaar i
nordlig retning mellem Østvaagø og Hinnøen. Fjeldene paa begge
sider af Raftsundet hæver sig op fra vandet i et mylder af steile
styrtninger og sorte pigger, den ene ved siden af, over og bag
den anden, skilte ved botndale med indsjøer og med snefyldte
gjel. Bekjendt er udsigten fra fjeldene ovenfor Digermulen, paa
Raftsundets østside paa Hinnøen.
«Vakrere end udsigten fra Digermulkollen i Raftsundet, naar
midnatsolen sætter Lofotens brætinder i glød, er end ikke
udsigten fra Camaldoli til Neapel eller fra Taormina til Etna. Det
er store kunstværker af naturen, og indtrykket forbliver lige
mægtigt, om det end opnaaes ved saa høist forskjellige midler,»
siger den østerrigske geolog E. Richter.
Kittelsen skriver om Raftsundet: «Det er sommer og
solskin. Ryperne farer plaskende tilveirs for hvert skridt, man
tager i de deilige løvlier ved Digermulen. Dybblaa fjelde med
lysende snefonner hænger i lang række som en perlesnor over
paa den anden side af Raftsundet, hvor et mylder af fosser og
bække baner sig vei fra fonnerne ned mellem det sprættende
liv af løv og blomster til havet. Aldrig saa jeg saa friske
farver! De hvide fonner i de blaa fjelde, og det grønne saa
saftig grønt. I lysende flekker og straaler kastes speilbilledet
tilbage af den stille fjord. Det er et billede fra en
eventyr-fantasi; her maa stedet være, hvor prinsessen blev bergtagen.
Ligeoverfor Digermulen viser sig i fjeldet en skarpt tegnet
kvindeprofil. Sommerens billede er her saa intenst. Man føler,
at hvad her spirer, gaar som livet i en myldrende tue — en
ustandselig higen for at leve en kort tid. En natur, som i sig
samler livets ynde og livets alvor.
Den friske luft giver enhver lyd skarpt tilbage; en hvals
pusten durer som et bergskred, medens den skjærer gjennem
fjorden som et mørkt lidet punkt med en lang, skinnende stribe
efter. Oppe i fjeldene stirrer en masse underlige opsyn frem af
de bizarre former. Det er de samme ansigter, som for vore
fædre blev til en verden af jutuler og trolde, og som bandt dem
i frygt og kjærlighed til en stor natur.»
Paa den anden side af Raftsundet nordenfor Digermulen
gaar ind i Østvaagø Troldfjorden, en bizar og fantastisk, vild,
liden botnfjord. Indløbet til fjorden er saa smalt og ligger slig
til, at man fra Raftsundet ikke let ser det. Længer inde
udvider fjorden sig til en kort sækkefjord, indrammet paa nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
