Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
NORDLANDS AMT.
Hadseløen eller Ulvøen lied i gammel tid 57//. Den er skilt
ved Hadselfjorden fra Østvaagø, ved Sortlandssundets forlængelse
fra Hinnøen, men ved Børøsund er den skilt fra Langø. Hadsel
er 104 km.2 stor. Det høieste maatte punkt paa Hadseløen
eidet trigonometriske punkt Lamlitinden, 657 m.
Det er saaledes en hoi ø, dog lavere end landet paa de
nærliggende større øer, Østvaagø og Hinnø, hvor der er høie tinder.
Langs sydøstsiden af Hadseløen og paa nordsiden er der en lavere,
svagt skraanende bjnrgfod med myr og sand, men ogsaa med fast
fjeld. Krat mangler ikke paa fjeldsiderne.
En hoi og skarp fjeldryg gaar tvers over øen og deler den
i to næsten paa den hele strækning helt afsondrede halvdele.
Der gaar vei rundt hele øen langs stranden.
Fra sydsiden af Hadseløen og overhovedet fra Hadselfjordens
omgivelser baade paa Hadseløen og Langøen er der, som før
berørt, pragtfuld udsigt til tinderne paa Østvaagø og paa Hinnøen,
hvor Møisadlen hæver sig over de andre tinder.
Paa Hadseløen ligger Melbu med fabrikanlæg (uldspinderi,
sæbefabrik, margarinfabrik m. m.), videre Stokmarknes, sædet for
Vesteraalens dampskibsselskab med markedsboder.
Langøen, gammelt navn Langey, er skilt fra Hinnøen ved
Sortlandssund og fra Andøen ved Gavlfjorden, fra Hadseløen ved
Børøsundet. Øen er 886.7 km.2 stor. Det høieste maalte punkt
paa Langøen er Haarkallen i Hadsel herred, 691 m. Øen tilhører
herrederne Hadsel, Sortland, Øksnes og Bø. Ved fjordene og ved
eid gjennemsættes øen.
Eidsfjorden gaar ind fra sydvest, og fra denne er der flere
sidefjorde mod nord. Til fjordene svarer forskjellige
forsænkninger og eid, som forer over til Øksnes og til Sortlandssund.
Eidsfjordens sider er inderst i fjorden flade og forholdsvis tæt
bebygget langs stranden.
Imellem de paa nordsiden af Eidsfjorden liggende fjorde er
der hoie, skarpe rygge, tildels med dristige tinder. Saaledes ligger
Bæka mellem Olderfjord og Eidsfjordens indre del, hvilken tind,
seet fra nordøst, tegner sig overmaade steil som en pig.
Fortsættelsen af Rækas ryg mod syd kaldes Strandtinderne.
Langøens østside i Sortland er den laveste og mindst
bjergfulde del af Langøen, og i det hele har den del af Langøen, som
horer til Sortland, mildere former, uden alper og tinder som
nabo-herredet Øksnes, og langs hele kysten, fra grændsen mod Hadsel
herred og opover til Vikosen, er strækningen langs kysten
fladt-skraanende og dyrket, idet her ligger en saa godt som
kontinuerlig bjergfod.
Fjeldene over denne bjergfod naar ikke nogen betydelig høide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
