Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
101
over havet. Der er myr mellem lierne og det dyrkede land, og
vedskog og kratskog paa flere steder.
Langøens nordlige del i Øksnes er opfyldt af fjeld, som
hyppig eller i regelen har form af tinder eller alper. Øen er
derhos paa en mærkværdig maade gjennemskaaret af eid, der fører
tvers over øen. Saaledes gaar den store Alsvaagmyr tvers over
øen fra Præstfjorden ved gaarden Hoidal til Alsvaagen og
Sør-vaagen ved Gavl fjord.
Langs vestkysten- ud mod det Norske liav er landet, saavel
paa hovedøen som paa de andre øer, vildt, og de høie tinder,
den forrevne kyst samt havet med sine talrige skjær og boer,
hvor det stadig brækker, giver paa en godveirsdag et pragtfuldt
skue, men i storm og taage er det en vanskelig, uren og farlig
kyst, kun med enkelte havne og tilflugtssteder.
Udenfor kysten ligger her nogle øer; ud for Bø herred ligger
Gaukværø. en høi gabbroø med det trigonometriske punkt
Skjering-stadtind, 273 m., og med rorvær. Sydligt for Gaukværø ligger
Lilleøen, hvor der ogsaa er rorvær; her ligger paa nordvestsiden
en hule i 57 m.s høide o. h.
Nordligere paa kysten ligger en række af havet bearbeidede
klipper og klippeøer, som kaldes Nykerne. Af disse er der fem,
Fuglenyken, Maasenyken, Spjøten, Gaasnyken og Engnyken. Nordøst
for Nykvaag ligger ved kysten Tussen, en steil klippe.
Nordvestlig for Langøen ligger en gruppe større og mindre
øer, Skogsø, Tindø, Dyrø, Nærø og flere.
Skogsøen, Skugsey, adskilles fra Langøen ved Præstfjorden og
dennes forlængelse henimod Børøfjorden; den er 37 km.2 stor.
De større øer udenfor Øksnes herred bevarer i sine høieste
fjelde den samme alpeform som i fjeldene paa hovedøen.
Saaledes naar paa Skogsøen Sørsandtind hele 708 m. o. h.; den er
altsaa hoiere end de maalte trigonometriske punkter paa hovedøen.
Dyrø, ti km.2 stor, er en hoi ø med spidse tinder. Siderne
er grønklædte.
Tindøen er i den sydlige del forholdsvis flad, medens den
nordlige del af øen i det trigonometriske punkt Tindstinden, der
har formen af en sukkertop, naar en høide af 469 m. o. h.
Tindøen er 4 km.2 stor og skilles fra Langøen og Sunderøen
ved Møklandsfjorden.
Nærøen, sydlig for Tindstinden, er derimod en lavere o uden
udprægede former.
Andøen, Andey, skilles fra Langøen ved Gavlfjorden, fra
Hinn-øen ved det grunde Risøsund og dettes forlængelse, fra Grytø og
Senjen ved Ands/jorden. Det høieste maalte punkt paa øen er
Bjørnskindfjeld. Øen tilhører helt Dverberg herred.
Selve Andøen bestaar dels af flade myrstrækninger og dels
6 — Nordlands amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
