Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
NORDLANDS AMT.
80111 det vil sees af tabellen over de høieste toppe, tiltager
fjeldene i hoide mod ost med en vis regelmæssighed, indtil en
storste hoide er naaet. Det land, hvor de saavidt regelmæssig
forekommende toppe optræder, horer til det mest sonderskaarne,
og havet gaar med sine arme ind til ringe afstand fra de storste
høider. Undtagelserne fra den regel, at det høieste fjeld i et
ostlige re rektangel er høiere end det høieste fjeld i et vestligere,
har en aarsag, som undertiden lader sig paavise.
Det sees, at de høieste toppes hoider først tiltager mod øst
og saa over en strækning holder sig paa en storste hoide; paa
den anden side, længer ost, aftager de igjen; men denne aftagen
længer øst falder for størstedelen i Sverige. Der er ogsaa en
strækning, hvor det høieste maalte fjeld falder i Sverige; de
allerhoieste fjelde i det nordlige Sverige er høiere end de høieste
fjelde i det nordlige Norge, idet Kebnekaisse i Torneä Lapmark,
omtrent 60 km. ret vest for Kiruna, naar en hoide af 2 135 m.,
medens det høieste fjeld i det nordlige Norge, efter de sidste
maalinger, er en top paa Sulitelma, 1914 m.
De allerhoieste fjelde ligger saaledes ikke altid laugs
rigs-grændsen og vandskjellet, men i Søndre Helgeland et lidet stykke
ind i Norge, og længere nordlig finder vi, som netop berørt, de
aller høieste fjelde inde i Sverige. Fra vandskjellet ved
rigs-grændsen til Kebnekaisse er det saaledes 30 km.
Nogle rækker af de høieste toppe viser paa den hele
strækning en regelmæssig tiltagen, og saa en begyndende aftagen, som
denne mellem 65° 40’ og 65° 50’:
Litngde øst for Kristiania. «5° 40’—66» 50’ n. br.
0° 30’—1° 30 ni. Hysvær
1° —1° 30’ 431 » Søla
1° 30’—2° 843 » Forvikfjeld
20 —2° 30’ 1158 » Finknæet
2° 30’—3° 1 443 » Brurskanken
3° —3° 30’ 1 559 » Gjeittinden
3° 30’—4° 1 403 » Krutfjeld
I mange tilfælde er der en og anden afvigelse fra regelen
om den tiltagende høide mod ost, hvilke afvigelser vistnok paa
et par steder kan have sin grund deri, at vedkommende
landsdel ikke er nøiagtig opmaalt, men oftest er aarsagen den, at der
er andre regler, som over sin indflydelse og frembringer
undtagelser fra regelen 0111 de høieste toppes tiltagen mod ost.
Her er først at erindre, at de bergarter, hvoraf fjeldene
bestaar, gjor en forskjellig modstand mod sondersprængning,
forvitring, overhovedet mod ødelæggelse. Skiferbergarterne med
kalkstene eller marmor maa i almindelighed betegnes som de,
der af alle de her omhandlede stene har den mindste evne til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
