Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
101
paa Andøen (i firkanten mellem 69° 10’—20’ og 5°—5° 30’),
tilhorer Lofoten og Vesteraalen. Lofoten ligger i det hele
paafaldende til, skilt som den er fra fastlandet ved den arm af havet
eller fjord, som kaldes Vestfjorden, og med høie tinder langt i
vest. Aarsagen til denne eiendommelige form og beliggenhed af
landet her i Lofoten og Vesteraalen kan neppe for tiden angives,
men sikkerligen spiller det en meget væsentlig rolle, at landet
for en væsentlig del bestaar af meget modstandsdygtige
bergarter, som gabbroer og. granit. I det hele og store kan det
siges, at Lofoten og Vesteraalen med Senjen og andre øer i
Tromso amt vender meget modstandsdygtige bergarter ud imod
det vilde hav, liggende som en beskyttende hoi vold mod de
svagere mildere skiferbergarter indenfor eller østenfor.
Et plan lagt gjennem alle de høieste toppe, saaledes som deres
beliggenhed er angivet paa pag. 95, vil, som det sees, vise en
heldning mod vest. Hvis man fortsatte disse rækker af boie
toppe østover ind i Sverige, vilde man sikkerligen som regel finde
en skraaning mod øst til den Botniske bugt. Mange fjelde
bestaar af lagdelte formationer, der er dannede under vand, oftest
under havets overflade, og naar disse lag nu ligger i betydelig
høide, saa tør det sluttes, at der engang har fundet en hævning
sted. Men samtidig ined denne hævning har der, ialfald i
store dele af Nordland, fundet sted en foldning og
sammenskyv-ning af lagene. Den her omtalte hævning af landet og
sam-menskvvning af lagene, hvis egentlige aarsag ikke med sikkerhed
kan angives, maa antages at have spillet en væsentlig rolle i
bestemmelsen af landets oprindelige form, idet skraaplan mod øst
og mod vest fremkom under denne hævning. Men de bergarter,
der sammensætter dette skraaplan, kan ikke fra deres förste tid
af have dannet en overflade slig, som vi finder den nu. Den
nuværende overflade med de enkelte fjelde, med de bratte
styrtninger, med de talrige, dybe dale, fjorde og indsjøer er
altsammen senere arbeidende kræfters værk.
Tænkes et plan lagt gjennem de høieste toppe (pag. 95),
saa vil dette, som berørt, danne en skraaning mod den
vandrette flade; skraaningen vil snart være over snart under en grad
og skraaningens retning er mod vest eller vel rettere mod
vestnordvest. Skjæringslinjen gjennem et mod vestnordvest
skraanende plan og havet vil komme til at gaa mod norduordøst, og
i virkeligheden gaar ogsaa den almindelige kystlinje i Nordland
mod nordnordøst. Vandskjellet i Nordland gaar ogsaa i det hele
mod nordnordøst.
De allerhøieste fjelde ligger, som berørt, ikke netop paa
vandskjellet, men snart vestligere i Norge, saaledes i Helgeland,
snart østligere i Sverige. Grændsen mellem Norge og Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
