Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
101
kaldes botner; ofte blir der et lidet vand i dem, der hvor de
har fordybet sit underlag.
At alle de hoie fjelde i Nordland er dele af krandse eller
egge om botner, sees bedst paa alle de udkomne
gradafdelings-karter over Nordland. Her skal kun nævnes nogle eksempler
fra dele af amtet, idet der forovrigt henvises til beskrivelsen af
fjeldene i de enkelte herreder. For at begynde sydlig i amtet
er Heilhornets top, 1 063 m. hoi, en kam, der er en del af de
egge, som omgiver to-mod nord vendende botner.
De Syv søstre er alle toppe paa en lang eg, fra hvilken der
gaar ud andre egge mod nordvest, saa at disse egge tilsammen
omgiver seks botner som seks sammensveisede hestesko.
Hvorledes Brurskanken, Gjeittinden, Lukttinderne, Okstinderne alle
er dele af rygge eller kamme mellem botner, sees bedst paa
grad-afdelingskartet Rosvand.
Svartisens omgivelser og Høgtuvbræen viser talrige eksempler
paa det samme.
Særlig eiendommelig er de skarpe egge, der optræder i
Lofotens gabbroland. Hvilketsomhelst af de hoie fjelde her kan tjene
til eksempel. Det bekjendte fjeld Vaagekallen i Vaagan herred
ligger paa det sted, hvor 5 egge stoder sammen, og disse 5 egge
igjen er væggene mellem 5 botner, saa at Vaagekallen og
omgivelser paa kartet viser sig at have en fonn, som kan
sammenlignes med et korstrolds. Alle høie tinder i Lofoten er formet,
kan man sige, efter samme plan, dannende dele af egge rundt
botner.
Selv en top som Tilthornet i Hammero, 592 ni., hvilket sees
fra havet fra nordvest og rager i veiret som en syl, er i
virkeligheden ikke andet end en del af krandsen omkring den botn, som
kaldes Reindalen, og paa hvilken eg ogsaa Xonstadtinden, 699 m.,
ligger.
I)en geografiske regel om botnerne kan lyde saa: i alle de
egne, hvor tjeldene har alpeformer, det vil sige, hvor fjeldene
har formen af tinder, horn, pigge, egge, der er botner talrige.
Eller regelen kan udtales saaledes: overalt hvor fjeldene naar op
over snegrændsen og danner tinder, horn og egge, der er tinden,
hornet, eggen dele af den hesteskoformede eg, som omgiver
botnen.
Der er ogsaa mange dale, som ender i en botn, idet den
forholdsvis flade dalbund standser mod en bråt hesteskoformet
væg som i en sækkegade, og deslige dale kan kaldes botndale
eller sækkedale. Bliver botnerne nemlig lange, saa gaar de over til
botndale eller sækkedale, saa der er ingen grændse mellem botner
og sækkedale.
Som eksempel paa en udmærket botndal, der staar paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
