- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
102

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100

NORDLANDS AMT.

grændsen mellem botner og sækkedale, kan nævnes den mod nord
gaaende Fiskebøldal, nordlig paa Østvaagø i Hadsel. Denne dal
er omkring 5 km. lang og er omgivet af en krands af tinder og
egge, men krandsen er aaben mod havet ved gaarden Fiskebøl.

Paa dalens nordvestside ligger tinden Strøna, 907 m. hoi, og
fra denne gaar en eg henimod den 885 m. høie Glokstind, saa
boier eggen mod sydøst, og her ligger da Trolddalstindeu, hvorpaa
eggen dreier mod nordost, og her ligger Breiviktinderne, 870 m. boie.

I Fiskeboldalen ligger et lidet vand, Dalsvatn, 19 m. o. h.

Over Trokl/jorden i sydvestlig retning ligger i en høide af
167 m. Troldfjordvatn i en pragtfuld botn, der omgives af de
vilde Troldtinder. 990 m., Gjeitgaljartind, 1 084 m., og
Higravs-tinderne, og i denne Troldvatns botn ligger der en bræ, som naar
ned i vandet.

Ligger nu botnerne eller botndalene endnu lavere, saa gaar
havvandet ind i dem, og da bliver de botnfjorde, og de afsluttes
da undertiden allerede i havets niveau med en hesteskoformet væg.

De bliver da let tilgjængelige, idet man kan seile ind i dem
med dampskibe, og regnes da for naturmærkværdigheder som den
bekjendte Troldfjord i Raftsundet, der ikke er andet end en
lavtliggende botndal, hvor indsjøen er erstattet af en fjord.

Fjorde af Troldfjordens fonn er ikke sjeldne; alle de fjorde,
som gaar ind paa Moskenesøen, er slige botnfjorde, saaledes
Djupfjord, Forsfjord. Kirkefjord. Vorfjord, Selfjord; og saa er der
en række vande i botner, hvilke fuldstændig svarer til
botnfjordene, saaledes Aavatn, 5 m. o. li., Trolddalsvatn, 114 ni.,
Krok-vatn, 348 m., alle liggende i botner mellem vilde tinder paa
Moskenesøen.

Mellem botnerne er der, som oftere nævnt, egge, der
undertiden er saa smale, at man kun med livsfare kan passere dem,
hvis de kan passeres.

Hvis nu en saadan eg i tidernes løb forvitrer eller sprænges
istykker af frost, saa fremkommer et skar, der, naar det bliver
meget lavt, gaar over til et eid. Som eksempel kan nævnes
Bnnesfjorden, ogsaa paa Moskenesøen, der er en botnfjord som de
andre fjorde paa Moskenesøen, men her er væggen paa den
nordvestre side brudt ned, saa at der fremkommer et skar eller et eid
ifra Bnnesfjorden over til gaarden Bunes paa øens vestside, og
hoiden af eidet er ikke mere end 75 m., medens de omgivende
egge her ellers er høie, saaledes F/oan 504 m., Helvedestinden 608 m.

Ligesom de smaa bræer i hoifjeldet har faaet istand sine
botner, og de større bræer sin botndal med indsjøer, ofte med
moræner foran, saaledes har de bræer, der har ligget lavt,
ud-arbeidet botnfjordene. Men mellem de smaa typiske botnfjorde
og de middelsstore fjorde og de store fjorde er der ikke bestemte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free