Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
1(17
kan nævnes Salteidet eller Fauskeidet, der gaar fra Fauske ved
Skjerstadfjorden over til Sørfoldenfjord. Langs dette eid ligger
overordentlig mægtige marmor- og kalkstenslag, og eidet, der kun
naar en høide af omtrent 70 m. o. h., er vistnok fremkommet
derved, at de mægtige kalklag let falder som offer for opløsning og
forvitring, enten det nu er regnvand, elve eller is eller alle disse
kræfter i forening, der har frembragt denne paafaldende forsænkning.
Der er vistnok adskillige eid i Nordland, som ved
undersøgelser vil vise sig at være fremkomne paa den her antydede
maade; imidlertid er der andre skar og eid, som øiensynlig er
opstaaet derved, at den smale væg imellem to botner i tidernes
lob er faldt som et offer for den almindelige odelæggelse og
forvitring, for hvilke alle stene, ogsaa de fasteste, har været udsat.
Hos fjordene i Nordland gjenfinder vi de samme
eiendommeligheder som hos andre fjorde; de er ofte dybere i den
midtre del end ved udløbet, og det er bækkener, der er fyldte
af havet. Paa østsiden af grændsen, der hvor elvene lober mod
den Botniske bugt, optræder en hel ra>kke af indsjoer, der i
Sverige repræsenterer de norske fjorde, idet de optræder
symmetrisk lige overfor disse. Saaledes ligger Torne Träsk symmetrisk
til Ofotfjord: en række af sjøer, der ender med Store Lulejavrrc,
ligger symmetrisk til Tysfjorden: Vastenjavrre og Virijacrre svarer
til Nordfolden og Sørfolden o.s.v.
Fjordene og deres dannelse af istidens bræer er oftere
omtalte i andre amtsbeskrivelser, til hvilke der kan henvises.
Foran fjordene og ved deres udløb ligger der en skærgaard;
saaledes kaldes de mange større og mindre oer, der optræder i
fjordlande omkring og nær fjordenes mundinger. Egentlig skulde
det vel hede sker g ar en, oldnorsk skergarör, og garör har her
betydningen af et gjærde som i skidgarör, skigar, nianngarör;
skergarör betyder saaledes et gjærde af skjær.
Paa en vis maade ligner disse oer med mellemliggende sunde
og lob det delta, som lægger sig ved de store floders mundinger,
der hvor elven strømmer over fladt land og skjærer sig lob paa
kryds og tvers. Men der er den væsentlige forskjel, at elven
selv har lagt op de ører eller sandflader, som den deler med sine
mange arme. Saa meget synes klart, at disse skjærgaarde, som
gjenfindes i alle de lande, som har talrige fjorde, horer sammen
med fjorddannelsen.
I sammenhæng med fjordene og skjærgaarden staar den
eiendommelighet!, at store strækninger ude ved kysten er forholdsvis
låve, og der optræder i hundredevis af øer og holmer, hvoraf
den ene ikke er stort høiere end den anden.
Foran det hoie land i Nordlands amt ligger der nemlig et
lavt, kuperet forland, dels paa halvøerne, dels paa de storre oer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
