Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
1(17
Rekstad ytrer om Svartisens areal: Vestpartiet dækker
omkring 400 km.2, ostpartiet 300 km.2 og udloberne mellem 200 og
300 km.2 Dette bliver 900—1000 km.2 af denne halvø, som er
dækket af evig sne og is. Disse tal er efter gradafdelingens
karter for store.
Det samlede areal af alle bræer i Nordre Helgeland er
737.7 km.2
Svartisen er navnet paa denne hvidskimlende sne- og isflade
mellem sorte, truende pigger i de nævnte herreder. Dette navn
Svartisen synes at være paafaldende for en bræ med saa store
hvide snemarker. Svartis betyder imidlertid i denne del af landet
bræis. Bræisen er mørkere end snefonnerne ved siden, og i
overskyet veir ser bræisen graa ud paa afstand; i klart veir er den
grønlig og blaa, men den ser altid mørk ud ved siden af sneen.
Svartisen betyder altsaa den farvede eller den morke bræis i
modsætning til den hvide fonnis. Bræisen kaldes ogsaa til
forskjel fra snefonnerne blaais og frostis. Svartisen kaldes ogsaa
Fonnen, saaledes i Melø.
Svartisen ligger paa den landstrækning, som har Ranenfjorden
i syd og Beierenfjorden i nord. Fra vest gaar ind mod Svartisen
en række trange fjorde, sydlig Melfjord med Nordfjord, videre
Tjongsfjord, Holandsfjord, Bjærangen og Glaamfjord, og i nogle af
disse fjordes dale sender bræen ned sine istunger eller isstrømme.
Beskrivelsen af Svartisen kan følges paa det ledsagende kart.
Medens de nævnte fjorde gaar ind fra liavet paa vestsiden,
er bræen mod øst i Mo begrændset af Blakkaadalen og
Rørvas-dalen. der gjennemstrømmes af bielve til Dunderlandselven. Fra
Svartisens østside og sydside søger elvene mod ost og syd og har
afløb gjennem Ranenelv, medens de fra bræens nordside søger
tildels mod nord med afløb i Beierenfjorden, men mod vest har
vandet afløb gjennem de mange mindre og større elve, der fra
bræerne søger ned gjennem fjorddalene til de for nævnte fjorde,
der gaar ind mod Svartisen.
Fra Svartisen kommer saaledes med retning mod syd
Glaam-aaen, der falder ud i Langvatn, og Blakkaaen, hvilken falder ud
i Ranenelv. Mod nord gaar Beierelven med dens tilløb Graataaen.
Alle disse elve forer graat brævand.
Et af de største afløb mod vest er Fgkanaaga. der fra Store
Glaamvatn gaar mod nordvest ud i Glaamfjord.
Svartisen kan paa grund af sin høide og beliggenhed sees
langt ud tilhavs, og da der ingen anden bræ er, som sees slig
paa denne kyststrækning, er den et godt mærke til landkjending
for skibe fra havet. Ogsaa langs den almindelige led sees op
mod Svartisen, saaledes ved Grønøen i Melø.
Svartisens vestre del hviler paa granit og gneis; langs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
