Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
1(17
af Mo herred en tind, 1463 m. Nordligere ligger Steintind, der
saavidt rager op gjennem isen, 1358 m. høi.
Svartisens vestre del naar høiest op over havet omkring
Snetind, der er 1 599 m. høi, paa grændsen af Mo og Melø
herreder. Snetind stikker øformet op af isen, saa den er, hvad der
paa Grønland kaldes en unnatak. Snetind og flere af de før
nævnte toppe og toppe paa nordvestsiden af Glaamaaga er
saadanne nunatakker. Noget øst for Snetind ligger Gryttind, 1 478 m.
høi, paa grændsen mellem Melø og Mo.
Fra Snetind sænker bræen sig nordlig og lidt i vestlig
retning nedover mod de to udløbere, Fonndalsbræen og Engenbræen.
1 km. øst for Gryttind er en top, 1 439 m. Herfra sænker
bræen sig jevnt mod nordøst mod Storglaamvatn i Melø, men
falder saa bråt ned i dette vand.
Syd for Nordfjorden har bræen i Melø store høider, som
Helgelandsbukken, 1 454 ni., Lille Fonntind, 1 266 m., Juret, 1 179 m.,
Frukosttind, 1215 m. Ca. 2 km. syd för Frukosttind er en høide,
1 302 m., og ca. 1.3 km. øst for Frukosttind ligger en høide,
1 272 m. Fra disse høider sænker bræen sig saavel østover mod
Storglaamvatn som nordover.
4 km. vestnordvest for Snetind ligger et 1454 m. hoit
sne-og isdækket punkt paa bræen, som om det var den øverste del
af et skjold, og herfra sænker bræen sig til alle sider, idet den
sender istunger ned i eller mod dalene i alle retninger.
Vest for Snetind, 1599 m. o. h., er paa ryggen af bræen
iagttaget en umaadelig sprække, paa det bredeste 100 m. eller
mere og med en længde af ca. 5 km.
Af Svartisens vestre del hører kun den østre heldning til
Mo herred.
Enkelte toppe rager ogsaa her nogle steder op igjennem
ismasserne. Øst for Svartishei i Kødo ligger saaledes toppe paa
en østover gaaende ryg med hoider paa 1 463, 1 446 og 1 435
ni. Det er en række nunatakker.
Til Svartisens bræer paa vestsiden kommer man bekvemmest
ved at reise ind gjennem Melfjord eller Holandsfjord; man naar
da lige under bræerne. Dampskibene gaar i sommermaanederne
ind i Holandsfjord og venter, medens de reisende er oppe ved
Engenbræen. Til bunden af Nordfjord kan man komme med
baad fra Selsøvik. Dampskibene pleier ikke at gaa ind der.
Fra Fonndalsbræen og fra Engenbræen, i Melo herred, er det ikke
godt muligt at komme op paa Svartisen, idet disse to bræer er
fulde af revner og sprækker. Bræskraaningen ued mod Nordfjorden
er overalt fuld af revner og saa steil, at man her ikke kan
komme op paa bræen. Ca. 6 km. udenfor bunden kan man
bestige den. At komme op paa bræen fra Rodo herred er i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
